Log på
Anders Olesen

Anders Olesen

The North Face sætter fokus på alpin sikkerhed

I denne sæson sætter The North Face igen fokus på alpin sikkerhed med den højtekniske rygsæk Patrol 24 ABS med indbygget ABS lavineairbagsystem fra Action Sports-kollektionen. Rygsækken fungerer ved, at man trækker i et håndtag, hvorefter to store 85 liters balloner fyldes med CO2.

Det hjælper med at holde skiløberen "flydende" oven på lavinen, og overlevelseschancerne øges derfor markant. Test viser, at ABS-airbagsystemet har en succesrate på 95 % i faktiske nødstilfælde.

Skærmbillede 2015 07 20 kl. 13.58.18

Patrol 24 ABS er udstyret med skridtstrop og et kraftigt hoftebæltespænde, der sørger for, at rygsækken sidder fast. Som navnet indikerer, har rygsækken plads til 24 liters oppakning, og den er lavet i det ekstremt holdbare og slidstærke  Bombastic-materiale. Derudover har rygsækken et stabilt bæresystem til ski og snowboard, og lommerne har god plads til lavineværktøj, vand, ekstra lag og små nødvendigheder.   

Overlevede lavine

I 2008 blev en af verdens bedste big mountain-snowboardere Xavier De Le Rue fanget i en stor lavine i Schweiz. Hans fald var over to kilometer langt, og han overlevede kun, fordi han brugte ABS-udstyr.

På baggrund af den nær fatale oplevelse gik Xavier De Le Rue sammen med produktudviklerne hos The North Face for at skabe virksomhedens hidtil mest avancerende lavinerygsæk. Xavier er i år ambassadør for Patrol 24 ABS, og han giver her 10 af sine bedste råd til lavinesikkerhed:

  1. At kende sneforholdene er det vigtigste i freeride. Sne er det mest tricky og kan kun forstås delvist. Træning i snesikkerhed er essentielt.
  2. Vær generelt opmærksom på farer.
  3. Vær opmærksom på de mulige risici og hav løsninger og alternative back up-planer klar. Vær proaktiv.
  4. Minimer risici på forhånd. Tjek vejrforhold, lavinevarslinger og de lokale myndigheder.
  5. Få mere viden. Tag et kursus i lavinesikkerhed.
  6. Husk, at det er let at glemme farerne, når man har en fantastisk dag i bjergene. Men du bliver nødt til at tænke på risikofaktorerne omkring dig.
  7. Medbring det nødvendige lavineredningsudstyr: The North Face Patrol 24 ABS rygsæk, bipper, sonde, skovl etc.
  8. Øv dig i at bruge dit udstyr så regelmæssigt som muligt i forskellige realistiske ulykkesscenarier.
  9. Vær i stand til at læse en bjergside fra bund til top, udpeg en linje, få styr på og planlæg din rute. Find ud af, hvad nøglen til at køre hurtigere og hoppe undervejs er.
  10. Forestil dig, hvordan ruten ser ud, så du kan genkende den, når du skal køre den senere. Det tager tid at få styr på det, men det er sjovt og værd at arbejde med – og et kamera hjælper også.   

Mere info på www.thenorthface.com

RAD Film interview: "Ingen dansk skifilm i år"

Film interview med manden bag RAD Film, Nikolaj Jungersen. I år kommer der for første gang i mange år ikke en ny dansk skifilm, ærgerligt eller er der noget mere interessant i sigte? Se med her.

Du kan allerede godt glæde dig til på onsdag, her præsenterer RAD Film første forsmag på deres nyeste projekt. Her har Nikolaj Jungersen fulgt Rasmus DJ i kampen om at komme tilbage på ski efter sin korsbåndsskade. 

  • Udgivet i Video

Return to Meru – tilbage til det legendariske bjerg

Da de amerikanske klatrere Conrad Anker, Jimmy Chin and Renan Ozturk i 2008 forsøgte at bestige Mount Meru via Shark’s Fin i Garhwal Himalaya, havde de næppe forventet at skulle vende om bare 100 meter fra toppen.

På grund af en kraftig snestorm blev holdet imidlertid forsinket i hele seks dage. På ekspeditionens 19. dag var maden, der oprindeligt skulle holde til ti dage, næsten sluppet op.

Trioen opgav derfor at fortsætte, og Jimmy Chin sagde efterfølgende nedslående: “Måske er det ikke meningen, at det skal klatres. Jeg kommer ikke tilbage.”

Anker, Chin og Ozturk gav deres bedste råd og erfaringer videre til tre slovenske klatrere, der året efter ville forsøge at nå toppen på bare seks dage. Efter kun to dages klatring måtte også de vende om.

Mystikken, der omgærder Meru, og det faktum, at det stadig ikke var lykkedes nogen klatrere at nå toppen via den direkte rute, vækkede på ny eventyrlysten i de tre klatrere.

De besluttede at vende tilbage i efteråret 2011, men først gik de sammen med designerne og produktudviklerne hos The North Face. De skabte i samarbejde et idealt sæt tøj fra top til tå, som fik navnet The Meru Kit.

Med det nye udstyr rejste Anker, Chin og Ozturk i slutningen af september sidste år til Meru, og denne gang var vejret på deres side. Trods en konstant dagtemperatur på minus 20 grader skinnede solen, og det havde stor betydning for opstigningen. Blandt andet blev en af etaperne gennemført på bare én dag. Til sammenligning tog samme rute seks dage i 2008. 

JC Meru 2011 001

Til forskel fra 2008-ekspeditionen benyttede trioen sig af en mere teknisk klatrestil med big wall-udstyr snarere end den alpine stil, som de fleste havde forsøgt sig med.

Efter 12 dages klatring nåede holdet søndag d. 2. oktober – som det første af mere end 30 hold – toppen af Meru via Shark’s Fin på den nordvestlige side af bjerget.

JC Meru 2011 009

Milepælen blev fejret med en kop kaffe på toppen.

Les Contamine - Oure Sport

En hvid minibus med ”Oure Sport” skrevet på siderne ruller ind på parkeringspladsen ved Geneve Lufthavn. Jeg står alene og ser en ung mand springe ud af bilen… Min første tanke er, at det umiddelbart ikke passer helt sammen. Oure Sport lyder som en højskole på Fyn, mens Les Contamines helt sikkert er fransk og nok et sted, hvor de dyrker deres egne vine, laver oste og spiser tonsvis af baguettes.

Contamines
Efter en time i bilen, hvor vi i det fjerne kan skimte det majestætiske bjerg Mont Blanc og flere gange har muligheden for at dreje af mod offpistmekkaet ”Chamonix”, kører vi ind i byen Les Contamines. Det er sent, så jeg bliver kørt direkte til lejligheden, hvor fotografen, Esben Olesen, venter mig. Jeg pakker ud og kan lægge mig til at sove mindre end 5 timer efter jeg forlod min lejlighed i København.
Næste morgen henter Oure Sport-bilen os, og kører os en lille kilometer til kabineliften, der ligger samme sted som restauranten ”Le Pontet”. Her bliver vi modtaget af Jesper Damm og Peter Holst-Jensen, der ejer og driver rejsebureauet Oure Sport. I samme forbindelse har de deres egen bjergrestaurant, ”Le Pontet”, hvor vi straks bliver budt på morgenmadsbuffet sammen med de andre gæster. Efter en ganske udmærket morgenmad får vi vores liftkort, og den ene direktør, Jesper Damm, tilbyder os en guidet tur på bjerget. Hvilket vi selvfølgelig takker ”ja” til.

 MG 8503

Vi bevæger os mange skridt, før vi kan sætte os ind i en gammel kabinelift, der ligger oven på ”Le Pontet”. Oppe i terrænet kan man hurtigt danne sig et overblik. Området er primært opbygget omkring en stor bowle, hvor Signalet er den centrale liftstation. Herfra er der udsigt og adgang til de 120 km markerede piste + de mange let tilgængelige offpistturer. Det meste af terrænet ligger fra 1700 m til 2500 m højde og er tilgængeligt via blå og røde pister, men med gode muligheder for at krydre det lidt med sorte nedfarter og pukkelpister. I forhold til, at vi befinder os i Frankrig, så er det ret hyggeligt. De lavest liggende pister slanger sig ned gennem skoven, og ellers er der rigeligt med pister, der fører mod bunder af bowlen. Her er masser af plads til at boltre sig både på og udenfor de markerede pister.
På ”Signalet” ligger et stort begynderområde med et par slæbelifte, en restaurant og den lokale skiskoles kontor. Liftsystemet består af en masse stolelifter og et par gondoler fra byen og op. De er alle af ældre dato og hører derfor ikke til de hurtigste lifter i alperne. Men da området mildest talt er øde, så virker det fint, og vi kom ikke i nærheden af noget, der mindede om en liftkø. Er man til lange brede nedfarter, så kan turen til nabobyen, Belleville, varmt anbefales. Belleville er en lille bitte by med en enkel lift op. Vi kunne ikke finde ud af, om det var for turisternes skyld, eller om de lokale bare er så top-privilegerede, at de 300-400 indbyggere har deres eget superfede skiområde?
På bjerget er der en meget begrænsede funpark med et par små hop. Men i selve Contamine City er der en belyst park med en top tunet superpipe, der sætter nye standarter for lysløjpekonceptet. Og da freestyle worldcuppen også kom forbi pipen, så går vi ud fra at kvaliteten er helt i top.
Restauranterne på bjerget er små og hyggelige, og var det ikke for det franske køkken, kunne man foranlediges til at tro, at man var på ferie i Tirol. Samtidig er der sparet på de store self-service cafeterier, der ellers kendetegner de franske områder ganske godt.


Jesper Damm, der er en garvet offpisteskiløber, fortæller os, at han og de andre ansatte med glæde tager gæsterne med en tur i offpisten. Han beretter om slæbeliften Vereray, der langt fra er åben hver dag og de mange freeride-muligheder, Les Contamines ellers gemmer på. Vi starter fra toppen Aig. Croche 2468 m og kører herefter en masse ture på Vereray-slæbet, der heldigvis var åbent. Her bliver vi kørt varme på en kæmpe usporet flade, ikke særlig stejl, men god sne, hvor man kunne give max gas. Vi var på udkig efter nogle gode pudderbilleder og et par gode klipper at droppe. Selvom det ikke havde sneet i 11 dage, så tager vi hatten af for Jesper, der hurtigt fandt nogle gode spots. Ja, faktisk gjorde han det dag efter dag. Især Kirketuren tog kegler; en tur, der må have fået sit navn efter den tur i Powder-heaven, som man får. Turen starter på en nordside og forsætter ned over et meget kuperet terræn med nogle pæne drops, hvorefter man rammer trægrænsen og en lang tur i løs sne ned mellem træerne. I bunden glider man med langrendsløjpen i 3-4 min og vupti, så kan man spise frokost på Le Pontet, inden man tager turen igen. Den helt store force ved offpisten i Contamine er græsunderlaget, der gør, at man kan give gas, selv når der er snemangel. Det er ikke det mest udfordrende terræn, men store åbne flader med moderat hældning. Så er man ny i offpisten eller ønsker at prøve kræfter med freeride, så er dette stedet. Er man til det mere stejle og ekstreme skiløb, så er der 30 km til Chamonix og den 21 km lange offpisttur ”Vallé Blance”, hvilket Oure Sport selvfølgelig også kan fikse.

Contamines3

Selve byen er ikke bare fransk betonbyggeri, som vi kender det fra Val Thorens eller Avoriaz, men Les Contamines er rent faktisk hyggelig og minder til dels om de små byer, man finder i Østrig eller Schweiz. Dog er festerne langt fra så vilde som i Val Thorens. Ugens højdepunkt, udover skiløbet, var en spændende Ost & Vin-tour, hvor den ene direktør, Peter, serverede og guidede os gennem oste fra lokalområdet Houte Savoie og lækre vine fra sydlige Rohnedal. Herefter blev der hygget og drukket mere vino på Le Pontet, så var der live musik og store øl på Totem bar og afslutningsvis et kort visit på byens diskotek Labyrinth…

Selvom man ikke finder de 10 etager høje betonbygninger, så er lejlighedsstandarden og størrelsen som alle andre steder i Frankrig, altså 4 personer på 20 m2 og gamle tæpper i stedet for dyner. Her hjælper det gevaldigt, at Oure Sport er alt inkl.: de har to kokke, der står for en stor morgenbuffet, mulighed for madpakker og 2-3 retters aftensmenu. Hele konceptet med Le Pontet er et godt alternativ, så man slipper for at bruge for meget tid i de små lejligheder. Muligheden for at hænge ud med de andre gæster i stille og rolige omgivelser, slippe for madlavning og opvask, spille playstation og sågar se Krøniken søndag aften er super. Stedet virker ideelt for større grupper og folk, der ikke har noget mod at spise og nyde ferien med andre mennesker. Les Contamines kan anbefales til alle, der sætter skiløbet højere end festerne, men man finder ikke det helt ekstreme skiløb. Den danske service giver os nyt mod på Frankrig.

Abonnér på dette RSS feed