Log på
Anders Olesen

Anders Olesen

Dansk biografpremiere på Into The Mind

OPDATERET MED INFO OMKRING PRÆMIER PÅ PREMIEREAFTENEN! 
Køb din billet her

Kom med til den officielle Danmarkspremiere på den længe ventede actionsports film ”Into The Mind”, i Grand Teatret i København.  

Dato: Søndag d. 6 oktober
Tid: 21.30
Billetter: KØB DEM HER
Pris: 80 kr.
Fra skaberne af storfilmen ”All I Can” præsenterer amerikanske Sherpas Cinema efterfølgeren ”Into The Mind”. Med fantastiske naturbilleder og imponerende skiløb slår Sherpas Cinema biografdørene op, for en innovativ og uforglemmelig storfilm. Historien om at forfølge drømmen om den ultimative udfordring, og samtidig have modet til at risikere alt.

Kom med dybt ind i sjælen på en skiløber, på hans rejse rundt i verden for at opnå det ultimative adrenalin kick. Gennem en film rejse på halvanden time, dokumentere Sherpas Cinema deres toårige filmprojekt, hvor de sammen med verdens bedste actionatleter, rejser verden rundt. Kom bl.a. med til den uberørte, men dødsensfarlige sne, i Alaska, klatring op af Himalayas stejleste bjergvægge, for derefter at kaste sig ned af bjerget igen -  på ski. Men hvad får et menneske til at rejse jorden rundt, for at finde adrenalinen på så udfordrende og livsens farlige bjerge?

Søndag d. 6 oktober har du muligheden for at dykke ind i disse menneskers liv når Skiers.dk, Freeskiing.dk og Blacksnow i samarbejde med Grand Teater viser ”Into The Mind”.

Sted: Grand Teater 
Adresse: Mikkel Bryggers Gade 8 - 1460 København
Dato: Søndag d. 6 oktober
Tid: 21.30
Billetter: KØB DEM HER
Facebook: FACEBOOK Begivenhed 
Pris: 80 kr.

Ekstra lækkerier til premieren:
Når vi nu er så heldige at kunne få en så stor film til Danmark, skal der selvfølgelig også være lidt ekstra lækkerier udover filmen. Monster Energy står for at levere lidt ekstra energi til aftenen - når du får sat dig ned i den bløde biografstol, vil der stå en kølig Monster klar til dig i kopholderen. På premiereaftenen vil der også være masser af fede præmier, som du kan vinde på aftenen. Der vil blive trukket lod om præmierne inde i biografen, så du bliver en del af konkurrencen, så snart du har købt din billet og sat dig ned i den magelige biografstol.

Der bliver trukket lod om følgende præmier på aftenen:
- 2 stk. flybilletter med SWISS til en valgfri destination i Europa
- 2 stk. flybilletter med SWISS til Schweiz
- 1 stk. The North Face jakke
- 1 stk. F-Stop taske

Film locations:

Whistler, Revelstoke, Nelson, og Bella Coola, British Columbia, Canada
Denali National Park, Alaska, USA
Calgary, Alberta, Canada
Zermatt, Schweiz
Bolivia
Nepal
Costa Rica

Atleter:

Callum Pettit, Kye Petersen, JP Auclair, Tom Wallisch, Rory Bushfield, Eric Hjorleifson, Austin Ross,  Kris Erickson, Johnny Collinson, Xavier de le Rue, Benji Farrow, Ingrid Backstrom, Izzy Lynch, Angel Collinson, DCP, Jimmy Chin, Renan Öztürk, Matty Richard , Ian Mcintosh, Mark Abma, Conrad Anker, Samuel Anthamatten, Karma Tsering, Chris Rubens, Julian Carr, Stan Rey, Tatum Monod, James McSkimming, Joel Loverin 

Vi glæder os til at se dig! 

The North Face sætter fokus på alpin sikkerhed

I denne sæson sætter The North Face igen fokus på alpin sikkerhed med den højtekniske rygsæk Patrol 24 ABS med indbygget ABS lavineairbagsystem fra Action Sports-kollektionen. Rygsækken fungerer ved, at man trækker i et håndtag, hvorefter to store 85 liters balloner fyldes med CO2.

Det hjælper med at holde skiløberen "flydende" oven på lavinen, og overlevelseschancerne øges derfor markant. Test viser, at ABS-airbagsystemet har en succesrate på 95 % i faktiske nødstilfælde.

Skærmbillede 2015 07 20 kl. 13.58.18

Patrol 24 ABS er udstyret med skridtstrop og et kraftigt hoftebæltespænde, der sørger for, at rygsækken sidder fast. Som navnet indikerer, har rygsækken plads til 24 liters oppakning, og den er lavet i det ekstremt holdbare og slidstærke  Bombastic-materiale. Derudover har rygsækken et stabilt bæresystem til ski og snowboard, og lommerne har god plads til lavineværktøj, vand, ekstra lag og små nødvendigheder.   

Overlevede lavine

I 2008 blev en af verdens bedste big mountain-snowboardere Xavier De Le Rue fanget i en stor lavine i Schweiz. Hans fald var over to kilometer langt, og han overlevede kun, fordi han brugte ABS-udstyr.

På baggrund af den nær fatale oplevelse gik Xavier De Le Rue sammen med produktudviklerne hos The North Face for at skabe virksomhedens hidtil mest avancerende lavinerygsæk. Xavier er i år ambassadør for Patrol 24 ABS, og han giver her 10 af sine bedste råd til lavinesikkerhed:

  1. At kende sneforholdene er det vigtigste i freeride. Sne er det mest tricky og kan kun forstås delvist. Træning i snesikkerhed er essentielt.
  2. Vær generelt opmærksom på farer.
  3. Vær opmærksom på de mulige risici og hav løsninger og alternative back up-planer klar. Vær proaktiv.
  4. Minimer risici på forhånd. Tjek vejrforhold, lavinevarslinger og de lokale myndigheder.
  5. Få mere viden. Tag et kursus i lavinesikkerhed.
  6. Husk, at det er let at glemme farerne, når man har en fantastisk dag i bjergene. Men du bliver nødt til at tænke på risikofaktorerne omkring dig.
  7. Medbring det nødvendige lavineredningsudstyr: The North Face Patrol 24 ABS rygsæk, bipper, sonde, skovl etc.
  8. Øv dig i at bruge dit udstyr så regelmæssigt som muligt i forskellige realistiske ulykkesscenarier.
  9. Vær i stand til at læse en bjergside fra bund til top, udpeg en linje, få styr på og planlæg din rute. Find ud af, hvad nøglen til at køre hurtigere og hoppe undervejs er.
  10. Forestil dig, hvordan ruten ser ud, så du kan genkende den, når du skal køre den senere. Det tager tid at få styr på det, men det er sjovt og værd at arbejde med – og et kamera hjælper også.   

Mere info på www.thenorthface.com

RAD Film interview: "Ingen dansk skifilm i år"

Film interview med manden bag RAD Film, Nikolaj Jungersen. I år kommer der for første gang i mange år ikke en ny dansk skifilm, ærgerligt eller er der noget mere interessant i sigte? Se med her.

Du kan allerede godt glæde dig til på onsdag, her præsenterer RAD Film første forsmag på deres nyeste projekt. Her har Nikolaj Jungersen fulgt Rasmus DJ i kampen om at komme tilbage på ski efter sin korsbåndsskade. 

  • Udgivet i Video

Return to Meru – tilbage til det legendariske bjerg

Da de amerikanske klatrere Conrad Anker, Jimmy Chin and Renan Ozturk i 2008 forsøgte at bestige Mount Meru via Shark’s Fin i Garhwal Himalaya, havde de næppe forventet at skulle vende om bare 100 meter fra toppen.

På grund af en kraftig snestorm blev holdet imidlertid forsinket i hele seks dage. På ekspeditionens 19. dag var maden, der oprindeligt skulle holde til ti dage, næsten sluppet op.

Trioen opgav derfor at fortsætte, og Jimmy Chin sagde efterfølgende nedslående: “Måske er det ikke meningen, at det skal klatres. Jeg kommer ikke tilbage.”

Anker, Chin og Ozturk gav deres bedste råd og erfaringer videre til tre slovenske klatrere, der året efter ville forsøge at nå toppen på bare seks dage. Efter kun to dages klatring måtte også de vende om.

Mystikken, der omgærder Meru, og det faktum, at det stadig ikke var lykkedes nogen klatrere at nå toppen via den direkte rute, vækkede på ny eventyrlysten i de tre klatrere.

De besluttede at vende tilbage i efteråret 2011, men først gik de sammen med designerne og produktudviklerne hos The North Face. De skabte i samarbejde et idealt sæt tøj fra top til tå, som fik navnet The Meru Kit.

Med det nye udstyr rejste Anker, Chin og Ozturk i slutningen af september sidste år til Meru, og denne gang var vejret på deres side. Trods en konstant dagtemperatur på minus 20 grader skinnede solen, og det havde stor betydning for opstigningen. Blandt andet blev en af etaperne gennemført på bare én dag. Til sammenligning tog samme rute seks dage i 2008. 

JC Meru 2011 001

Til forskel fra 2008-ekspeditionen benyttede trioen sig af en mere teknisk klatrestil med big wall-udstyr snarere end den alpine stil, som de fleste havde forsøgt sig med.

Efter 12 dages klatring nåede holdet søndag d. 2. oktober – som det første af mere end 30 hold – toppen af Meru via Shark’s Fin på den nordvestlige side af bjerget.

JC Meru 2011 009

Milepælen blev fejret med en kop kaffe på toppen.

Abonnér på dette RSS feed