Skiers

A+ A A-
30-01-13

Lasse Dam - Psyke, ambitioner og fremtid Fremhævet

Selvom Lasse Dam Rasmussen ikke er en af dem der startede ud i en tidlig alder med at køre freestyle, har han alligevel formodet at etablere sig i toppen af det danske freestyleski miljø. Med rigtig fine resultater i diverse konkurrencer og deltagelse i de seneste 3 års DM i Freestyleski, er han en kandidat til at tage de øverste pladser ved DM i Freestyleski 2013. Vi har her på Skiers.dk taget en lidt dybere snak med Lasse omkring det at få det hele til at hænge sammen, forventninger til sig selv, ambitioner og fremtid.

For at kunne følge med i udviklingen indenfor freestyle skiing, er man nødt til at rive måneder ud af kalenderen, arbejde røven ud af bukserne og kaste sig ud i noget man ikke altid har lyst til. Dette har været og er stadig tilværelsen for Lasse Dam Rasmussen.

- "Tiden kan være presset til at få skrabet penge sammen, især når jeg ved siden af har mit fuldtidsstudie. Jeg skipper derfor det meste af min sommer, hvor mange andre ellers har den fedeste tid på året, og arbejder på mine forældres campingplads. Dette er jeg nødt til for at få skrabet nok penge sammen til at komme afsted på ski. Specielt i år hvor jeg har valgt at tage min første del af vinteren i USA hvor flybilletten og det hele bliver lidt dyrere. Jeg har i denne sammenhæng været så heldig at få tag over hovedet af Mammoth Seasonaires, hvilket har gjort det muligt for at mig kører i en af verdens bedste parker. Derudover har jeg også lavet en del arbejde for at få Oakley som sponsor, som ud over Hestra, Burn, Rossignol har hjulpet mig til at kunne tage til Mammoth", siger Lasse.

Men når det hele så endelig falder på plads, flybilletten bliver bestilt og man endelig sidder i flyet, handler det kun om det vi alle ser frem til og hungrer efter hver vinter – at stå så meget på ski som overhovedet muligt, have det sjovt og udvikle sig. Lasse er i øjeblikket i Mammoth, Californien, hvor man med verdens bedste parker, omkring 300 solskinsdage og 15 meter sne om året, har alle muligheder.

- "Jeg er blevet indlogeret med 6 festglade Australiere, som formår at servere alverdens cocktails døgnet rundt! Jeg har derfor altid mulighed for et godt selvskab hvis man skulle kede sig. Vi bor i et stort hus (langt bedre end de kendte franske standarder) med tilhørende jacuzzi – mega luksus i forhold til små studios lejligheder. Jeg har snart været her i godt 3,5 uge og har haft bluebird 90% af tiden. Det fantastiske her er vejrforholdende, enten sner det eller også skinner solen! Der er helt optimale forhold for pudder- og park folkene! Jeg har været så heldig også have dansk(grønlandsk) selvskab fra Emil Brandt, Hans-Jacob Brandt og Mathias Veggerby. Godt selvskab i parken, hyggelige Taco Tuesdays - efterfulgt af pool og Aussie Nights. Det hele spiller herovre!"




Med de forhold I har i Mammoth, er du så begyndt at kunne føle du udvikler dig og går efter nye tricks?

- "Parkerne herovre skifter hele tiden. De er super arbejdsomme til at hele tiden at lave parken spændende. Jeg kører hovedsagelig i South Park som har solide medium kickers og ellers Main Park hvor de store kickers ligger (ud af de 7 parker). De sidste par år har jeg rejst lidt rundt i Europa, savnet en smule udvikling og de rigtige parker at kører i. Jeg føler Mammoth har de perfekte forhold for at udvikle sig og har selv ramt en super godt start på vinteren i forhold til mit skiløb. Er begyndt at få styr på mange af de tricks jeg har bøvlet med de sidste par år og har formået at holde mig uden nogen slemmere skader. Der bliver gået efter masser af nye tricks og håber snart på at der kommer et flot edit herovre fra, i høj kvalitet - både rent filmmæssigt men også trickmæssig. Men I kan se lidt af det jeg øver mig på til slut i dette interview." 




Men det er ikke uden konsekvenser at have de optimale forhold. Når det hele kører om man går større og større, er der også risiko for at alt det man elsker ved skiløb og skiløbet handler om, kan gå tabt på bare få sekunder. 

- "Skader kommer og de er ikke til at undgå, dog kan man prøve at holde dem på minimalt niveau. Hvis man prøver at undgå at kører med for trætte ben, være koncentreret og kører til sit eget niveau – så kan man undvige de fleste skader. Min vinter sidste år var hårdt præget af et forstuvet knæ. I et forsøg på et nyt trick, blev jeg straffet og det resulterede i skaden. Den fulgte mig en stor del af vinteren og stoppede en stor del af udviklingen. Udover den tid som skader tager, så kan styrt have indvirkning og sætte sine spor psykisk. Både om hvorvidt man tør gå for det enkelte trick igen og at kommer til at tænke på hvor galt det egenligt kan gå! Jeg prøver dog altid at glemme det så hurtigt som muligt, så det ikke påvirker skiløbet for meget og så man i stedet kan have glæden ved skiløbet."

Med opholdet i Mammoth kombineret med Lasses meget professionelle og målrettet indstilling til tingene, kunne man forvente at han går efter at udvikle sig så meget at han kan være med om en af de potentielle danske pladser der er ved OL i Sochi i 2014. Men sådan forholder det sig ikke helt nøjagtigt.

- "Efter OL blev annonceret blev det helt klart et muligt mål, ikke for at vinde, men for en deltagelse! Dog er målet blevet indskrænket en smule efter mulighederne for danskere synes små og konkurrencen i det danske miljø er stor! Sidste DM blev der vist højt niveau fra mange af de unge deltagere og har derfor gjort det endnu svære at konkurrere på den danske skiscene. Dette holder mig dog ikke fra at gøre mit forsøg i 2013(DM) og håber også at jeg kan skubbe mig ind på en top 3, enten i big air eller slopestyle!"

"Men da jeg har et fuldtids studie ved siden af mit skiløb er det til tider svært for mig at få kørt så meget som nogen af konkurrenterne. Jeg prøver derfor at få så meget ud af mit skiløb når jeg er afsted og nyder hver en dag på bjerget. For at komme afsted så meget som muligt kombinerer jeg skiløbet med arbejde på bjerget. Jeg har omkring 4-5 uger om året hvor jeg arbejder for enten Din Camp eller Oure Højskole som underviser! Det er den perfekte måde for mig at komme afsted på og stadig have styr på skolen derhjemme. Den største udfordring i år bliver dog min bachelor jeg skal have kombineret med en masse uger på ski."

"For fremtiden håber jeg på endnu mere udvikling i det danske freestyle miljø. DR’s annoncering af mediedækning af X-games, sidste års dokumentar ”Store Ambitioner og Air” og nye etablerede skiklubber med fokus på freestyle skiing hjælper på udviklingen. Jeg er pt. selv gået ind i Playground Snow og håber at kunne lave en masse arrangementer med undervisning og ture som kan fremme sporten. Jo mere fokus der kommer komme på sporten mht. undervisning, ture og mediedækning af sporten – jo nemmere og bedre vilkår er der for at sporten kan blive og tiltrække flere mennesker."

Hvis det ikke skal være 100 % ski fremover, hvilke planer har du så for fremtiden?

- "Planerne er stadig at være en del af miljøet og bidrage så meget som muligt! Udover dette, så færdiggør jeg min bachelor til foråret og starter formenligt min kandidat til efteråret. Dette projekt kommer nok til at tage flere kræfter end de første 3 år på universitetet og bliver derfor mere tidskrævende. Derfor er det på nuværende tidspunkt usikkert hvordan og hvorledes jeg kan strikke min næste sæson sammen. Men der er mulighed for orlov – så man ved aldrig hvad der sker. Der er dog ingen tvivl om at der kommer en masse uger."

Men selvom Lasse ikke bliver ved med at stå på ski i al evighed vil man stadig i freestyleski miljøet støde ind i den meget venlige og altid smilende og glade person der gemmer sig bag de store goggles. Og så er det heller ikke nogen stor overraskelse, hvis han til det kommende DM tager en enkelt eller to podieplaceringer i slopestyle og big air.

Se også: Rundt med Lasse i København


Photocredit: NITSmedia og Allison Phillips

Herunder kan du se Lasse øve doubles og et sprit nyt edit:

Video

Din profil

Kontakt os

Har du brug for at komme i kontakt med os?

Send en email til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Husk at sende os dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.

© Skiers.dk | Alle rettigheder forbeholdes

Log på eller Registrer

Login

Registrer

Bruger registrering
eller Annuller