Get Adobe Flash player

Skiers

A+ A A-
17-02-13

Highlight film - Frostgun Invitational 2013 Fremhævet

De sidste skiers har forladt Val d’Isere og Frostgun Invitational 2013 er slut. Vi har samlet alt i en film, se med lige her.

Frostgun Invitational havde i år taget springet fra satellitbyen Val Thorens til den hyggelige og charmerende by Val d’Isere. Det var uden tvivl den rigtige beslutning, byen er i sig selv mere charmerende end Val Thorens, men den professionalisme som Val d’Isere udviste var med til at løfte alt omkring Frostgun Invitational. Det var lige fra man kørte ind i Val d’Isere, hvor man blev mødt med et stort Frostgun Invitational velkomstbanner, samt bannere der hang i lygtepælene, som en anden stor sports begivenhed. Informationen var klar, her skulle være et kæmpe ski event. Men det var ikke bare Val d’Isere som udviste professionalisme, hele Frostgun setuppet var i år meget mere velorganiseret end før set. Hvilket klær et Platin event som Frostgun.

Og nu hvor vi er ved snakken om byen, så har den blå Frostgun pistol aldrig set flottere ud. Med hoppet beliggende i hjertet af Val d’Isere, skabte det en unik mulighed for publikum til at kunne se verdens bedste freestyle skiløbere i aktion, og muligheden greb folk i og omkring Val d’Isere. Med tusindevis af mennesker tætpakket nede foran hoppet, samt en dertilhørende scene med en oplagt Dj er Du Dum eller Hvad og gæsteoptræden af Suspekt, lykkedes det for første gang, det som Frostgun så gerne ville have skabt i Val Thorens, at holde en kæmpe fest ved hoppet. Det var et fantastisk syn at se så mange mennesker, og muligvis også det der vil stå klarest i erindringen når Frostgun Invitational 2013 kommer lidt på afstand.

Festen og publikum var der, men hvad med verdensbedste freestyle skiløbere? De var der også! Nok var der en del afbud grundet skader, men stærke navne som Elias Ambühl, PK Hunder, Alexander Aurdal, James Woods, TJ Schiller, Jacob Wester og Alex Bellemare sørgede rent navnemæssigt for at give eventets sportslige side en platin berettigelse. Det som stadig mangler for at Frostgun Invitational bliver på højde med de allerstørste events, er et hop som riderne føler sig tilpas ved.

Torsdag da flere af de ankomne skiers skulle træne på hoppet for første gang, var det som om historien gentog sig fra sidste år, der var problemer med hoppet. Natten til fredag blev der arbejdet på at få gjort hoppet helt perfekt, inden kvalifikation og finalerne fredag. Tilfredsheden fra ridernes side var dog bare aldrig helt tilstede fredag, en skam for det giver aldrig den forskellighed i tricksne når riderne ikke føler sig helt tilpas ved hoppet.

Fremtiden ved man ikke hvad bringer for Frostgun, men en ting er sikkert, selvom hoppet ikke var helt perfekt fik vi et historisk Frostgun Invitational show! Tak fordi I så med, næste store event bliver når verdenseliten er samlet i Tignes til X Games Europe, som Skiers.dk selvfølgelig dækker!

Foto: Jesper Grønnemark - Facebook side (Der kommer flere billeder fra Frostgun Invitational)

Video

Din profil

Kontakt os

Har du brug for at komme i kontakt med os?

Send en email til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Husk at sende os dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.

© Skiers.dk | Alle rettigheder forbeholdes

Log på eller Registrer

Login

Registrer

Bruger registrering
eller Annuller