Skiers

A+ A A-
18-02-13

Mathias Veggerby - Kampen for at komme tilbage Fremhævet

Mathias Veggerby er ude med et nyt edit. I den forbindelse fangede vi ham til et lille interview, omkring kampen om at komme tilbage efter hans benbrud.

Du har netop været i Mammoth. Hvordan var opholdet?
Opholdet i Mammoth var helt vildt fedt. Det var min første sæson, og derfor også min første oplevelse af hvordan det var at stå på ski hver dag. Forholdene i Mammoth er helt fantastiske. Hele december enten væltede det ned med sne, eller også var der bluebird. Dette gav os mulighed for frit at kunne vælge om vi ville køre en af de 3 store parker, eller om vi ville ud og køre den friske puddersne. Udover at forholdene i Mammoth er helt fantastiske, er byen også super hyggelig, og der er mulighed for at lave noget selvom man ikke er på ski.

Vi var ca. 20 danskere i Mammoth denne sæson, og dette gjorde at der hele tiden var nogen at køre med, hvad enten man ville køre pudder eller park.
 
 
Rent ski/parkmæssigt er Mammoth en af de bedste steder jeg har været, hvis ikke det bedste. Vi kørte mest i 3 ud af de 5 parker. Forrest Trail, hvis man bare ville ligge og hygge på små rails og kickers. Southpark hvis det skulle være lidt mere seriøst, og hvis man ville steppe sit helt store game op, var der den verdensklasse Mainpark, med 20-30 meter kickers der er velshapet hele dagen og en masse fede og kreative rails.
Derudover har Mammoth også deres Superpipe som var en af grundene til at jeg valgte Mammoth. Pipen er i olympiske mål, og den bliver shapet hver dag, så man hver dag kan forvente en super pipe at køre i, og dermed de bedste træningsmuligheder.
 
Efter dit crash på din double sidste sæson, har du haft lidt problemer med benet. Kan du beskrive det?
Jamen efter mit crash sidste sæson, faldt jeg og brækkede benet og fik åbent benbrud, så jeg brugte hele sommeren på genoptræning og på at komme tilbage i den form jeg var i, så jeg var klar til at tage på sæson i Mammoth. Inden jeg tog til Mammoth virkede benet til at være rigtig godt, og jeg var 100% klar på at give den gas hele sæsonen. Den første måned i Mammoth gik godt, men så begyndte der at komme problemer. Mit ben var desværre ikke lige så klar til at stå på ski som jeg var. Mit ben hævede op til dobbeltstørrelse og lægerne i Mammoth anbefaldede mig derfor at tage tilbage til Danmark, hvor jeg så er nu. Her i Danmark går jeg lige nu til tjek på hospitalet hvor de prøver nogle forskellige ting, for at finde ud af hvad det er der er galt med mit ben.
 

Hvordan ser din fremtid så ud nu?
Lige nu er der 100% fokus på mit ben og på at finde ud af, hvad der skal gøres for at jeg hurtigst muligt kan komme tilbage på skiene. Ved sæsonstart var mit mål at komme tilbage til den form jeg var i inden mit crash, og derfra udvikle mig endnu mere. I starten i Mammoth arbejdede jeg meget med min psyke i forhold til at køre store kickers. Men efterhånden kom der styr på den og jeg begyndte at smide store spins igen. Dermed var mit mål også at gøre det rigtig godt til DM, og målet var en podieplacering. Men som det ser ud nu, er de mål lagt lidt på hylden for at få styr på mit ben, og sikre at jeg kan blive ved med at stå på ski de næste mange år.
 
 
Her til sidst vil jeg gerne lave et kæmpe shoutout til alle dem i Mammoth, og sige tak for 2 super fede måneder, og jeg håber vi ses inden længe. Derudover vil jeg gerne sige tak til min sponsor Scott, som virkelig bakker mig op igennem hele forløbet.

Video

Din profil

Kontakt os

Har du brug for at komme i kontakt med os?

Send en email til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Husk at sende os dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.

© Skiers.dk | Alle rettigheder forbeholdes

Log på eller Registrer

Login

Registrer

Bruger registrering
eller Annuller