Log på

Interview med Christoffer Faarup

Skiers.dk bringer her et interview med den Danmarks bedste skiløber Christoffer Faarup, som repræsenterede Danmark ved vinter Ol i Sochi i feburar, hvor han sluttede på en flot 37-plads.

  • Hvordan har du forberedt dig til den kommende sæson, især efter din store OL-deltagelse? Fik du nogle fif fra de andre deltagere som du har taget til dig?

Jeg føler ikke at jeg har forberedt mig anderledes til sæsonen som helhed. Jeg har haft prøvet at skaffe nogle økonomiske sponsorer men uden held. Alligevel har jeg lavet nogle forandringer op mod sæsonen men de var blevet lavet uanset om jeg havde kørt OL eller ej. Jeg har fået ny træner, som har haft en anderledes filosofi indenfor skiteknik. Det har gjort at jeg har lagt teknikken om så svinget bygges op lidt anderledes end før. Og det lader til at det virker ret godt, hvertfald på træning. Det bliver spændende og se hvordan det går når min konkurrencesæson starter næste weekend. Glæder mig også til at se hvor overførbar teknikken er til fartsdisciplinerne.

Det er sjældent at man bare lige får et fif, men jeg har lært megt ved OL. Jeg er blevet meget bedre til at håndtere medierne, men det har jeg ikke brug for i min dagligdag, endnu. Jeg er også blevet bedre til at slappe af når der skal slappes af, og til at prioritere. 2 ting som er essentielle for at få hverdagen til at hænge sammen. Og så håber jeg at jeg kan bruge noget af den erfaring jeg fik fra konkurrencerne, i mine løb i år og videre fremover.

Du studerer i Norge. Hvordan balancerer du dine studier med deltagelse i konkurrencer verden over?

Med andre ord så er det helt vildt svært at balancere de to. Men jeg har taget et valg, og det går ud på at alpint kommer i første række med alt det indebærer, og så kommer resten bagefter. Det beytder ikke at jeg dropper skolen, det betyder bare at der ikke bliver brugt ligeså meget tid på den som de andre studenter bruger. Men det bliver gennemført.

Hvordan ser du dansk skisport i fremtiden? Er vi på vej mod flere unge stjerner som dig selv?

Der er håb for dansk skisport. Men der er brug for en bredere bund at tage af for at få en bredere elite. Se det som en pyramide, jo bredere bunder er jo højere er toppen, samt jo bredere er den øverste del.

Der er een udøver mere som bliver international løber i år som jeg virkelig har troen på. Han bor også i Norge, og satser aktivt (Markus Vorre). Så har vi 2 piger som bor i USA, og en Dansk gut mere som bor i Danmark, som gør det udmærket.

Christoffers næste mål er VM i Vail, Beaver Creek, og vil i som læsere hjælpe ham dertil, kan i donere på hjemmesiden http://www.booomerang.dk/projects/kom-til-vm-i-alpint-skiloeb-med-christoffer-faarup/, mod at i får jeres navn på dragten samt glæden over at se en dansker deltage ved VM i alpint skiløb.

Vi her på skiers.dk ønsker Christoffer alt held i den kommende sæson. Skulle du have lyst til at vide mere om Christoffer kan du besøge hans facebook profil her.