Log på

Optakt til Helly Hansen Freeride DM 2015

For ottende år i træk afholdes Helly Hansen Freeride DM for Danmarks bedste mandelige og kvindelige freeriders, og igen i år løber det af stablen i det franske skisportsområde Tignes.

Der er lagt op til en uge med høj sol, brede smil og masser af fedt skiløb, når Helly Hansen Freeride DM slår dørene op for Danmarks bedste freeriders i næste uge. Vanen tro foregår arrangementet i det franske skisportsområde Tignes, og arrangørerne har sammensat et veltillavet program for deltagere og tilskuere. 

 

Favoritter melder deres ankomst


På herresiden har flere af favoritterne annonceret, at de stiller op til Helly Hansen Freeride DM 2015. Dette gælder blandt andre sidste års vinder Jeff Kjær-Vest, der i et interview med Skiers.dk fortæller, at han går benhårdt efter at forsvare sin DM-titel.

 

Arrangør Tobias Hansen mener, at der er flere riders som kan udfordre Jeff og nuppe DM-titlen. Han fremhæver riders som Martin Schøber (Danmarksmester 2013) og Mads Vinther (2. Plads ved DM 2014), og vurderer, at man heller ikke skal afskrive en rider som Nikolaj Vang, der med sin store erfaring altid har en potentiel mulighed for en podieplacering.

 

På damesiden, mener Tobias Hansen, at det bliver et tæt løb mellem Johanne Bangsgaard (Danmarksmester 2014), Josefine Lützau (Danmarksmester 2013) og Malene Madsen. Sidstnævnte har haft en rigtig god sæson med to 3. pladser og en 6. plads på Freeride World Qualifiers, og synes at være en lille favorit blandt de tre riders.

 

HH14 

Billede 1

Programmet for Helly Hansen Freeride DM 2015:

Lørdag d. 28. marts:
Frannerne flygter, mens danskerne indtager påskesolens snerige i Tignes.

 

Søndag d. 29. marts:

Kl. 17.00 - Afterski, velkomstinfo og tilmelding på Drop Zone - obligatorisk for alle deltagere

Kl. 21.30 - Velkomstfest med DJs og ild og rosé på Drop Zone

 

Mandag d. 30. marts:

Kl. 9.00 - det klarer op, og der er powder overalt

Kl. 17.00 - der fortælles røvere på terrassen på Drop Zone

 

Tirsdag d. 31. marts:

Kl. 08.30 - Riders meeting ved bunden af Tichot liften

Kl. 10.00 - HH Freeride DM 2015 KVALIFIKATION

Kl. 11.00 - Grillen er tændt, Danski serverer burgere, musikken spiller, baren er åben og solen skinner

Kl. 17.00 - Afterski på Drop Zone

Kl. 21.00 - Resultater fra kvalifikationen offentliggøres på Drop Zone

Kl. 21.02 - PARTY PARTY PARTY på Drop Zone

 

Onsdag d. 1. april:

Kl. 17 Afterski på Drop Zone

 

Skær-Torsdag d. 2. april:

Kl. 8.30 - Riders meeting ved bunden af Tichot liften (Obligatorisk for alle finaledeltagere)

Kl. 11.00 - Helly Hansen Freeride DM LA GRAND FINALE 2015

Kl. 17.00 - Præmieoverrækkelse på Drop Zone

Kl. 21.30 - PARTY PARTY PARTY - the big one

 

Lang-Fredag d. 3. april:
Kl. 17.00 - Afterski på Drop Zone for dem, der stadig har kræfter til det...

 

Lørdag d. 4. april:

Vi ses i påsken 2016.

 

Skiers.dk ser frem til en velsmurt uge i Tignes og bringer updates fra eventet her på siden. Du kan også følge eventet via Skiers.dk’s Instagramprofil: Skiers_dk.