Log på

OPLEV VOVEHALSE OG ADVENTUREFILM PÅ DET STORE LÆRRED!

Interessen for at udfordre sig selv og søge livet på kanten er i den grad eksploderet de sidste par år. På Danish Adventure Film Festival kan man komme helt tæt på de nervepirrende oplevelser, når festivalen om to uger indtager de danske biografer og giver et indblik i, hvordan man kan udfordre sig selv og teste sine grænser.

Når Skandinaviens største filmfestival for vovehalse og eventyrere slår dørene op den 22. november i 14 dage er det med 28 film, som hver i sær bringer de største eventyr helt ind i de danske biografer, så eventyret kan opleves af alle med eventyr i blodet.

Danish Adventure Film Festival er for folk, der elsker naturen, adrenalinrushet, spændingen, adventuresporten, flotte billeder og ikke mindst en god fortælling. Alt sammen ud fra et ønske om at vise tidens bedste adventurefilm på det store lærred – og det i fuld biografkvalitet sammen med andre!

28 film – 100% eventyr

Årets program byder de bedste adventurefilm inden for kategorierne Eventyr, Surf, Klatring, Løb, Bjergbestigning, Ski og Urban. Man kan både opleve de nyeste udenlandske film samt være med, når hele 13 danske film bliver vist i løbet af festivalen. Fra hardcore actionfilm til dokumentaren, som tager tilskueren med på ekspedition til fjerne steder, ja ikke at forglemme film, som hylder naturen og den luksus det er, at have mulighed for at bruge tiden på det, man elsker.

Fra filmen A Sandstone Paradise fotocredit Camilla Hylleberg DAFF2016 

Kom med på de store eventyr

Ambitionen er at samle film fra alle verdenshjørner og i alle genre, så netop du kan opleve, hvorledes outdoorfolk udfordrer tidens grænser, ja lever eventyret. Ikke som kamp mod naturens kræfter, men som et samspil med en given lokalitet. Og det er uanset om turen går til K2 for at bestige bjerge, til Japan for at stå på ski eller for at surfe i Mellemamerika. Eventyret lever i detaljen, uanset hvilken form for ekstremsport, man vælger at udleve sin passion gennem. 

Men man må heller ikke gå glip af de mange danske film, hvoraf en lang række har premiere på festivalen. Intet eventyr er for stort eller for lille til D.A.F.F. - blot eventyret er drivkraften.

Som noget nyt i år har festivalen ligeledes valgt at tilbyde en række tema-aftener i København, så man kan opleve en aften fyldt med enten klatring, surf, løb eller ski.

> Læs mere om programmet og temadage

Årets bedste adventurefilm

Lørdag d. 26. November hylder festivalen ligeledes årets film med et awardshow i Cinemateket, hvor filmene bl.a. kan vinde prisen for Årets Bedste Film, Årets Bedste Danske Film, Årets Actionsportsfilm, Årets Talentpris og Juryens Specialpris.

Fra filmen Free To Run fotocredit Free to Run DAFF2016 

D.A.F.F. 2016 arrangeres i samarbejde med Friluftsland, HEAD, BUFF, Det Danske Filminstitut, Cinemateket, Øst for Paradis samt magasinerne Outdoor Training, LøbeMagasinet, Skimagasinet Pist ’n Powder og Luksus.land.

Velkommen til eventyret!

DATOER OG BILLETSALG

København

22. – 27. november 2016

Cinemateket

Gothersgade 55

1123 København K

tlf. 33 74 34 12

Billetsalget er startet og billetter kan købes online på det direkte link HER

Priser: 85 kr. 250 kr for et rabatkort til 4 filmpakker for 3 filmpakkers pris.
Awardshowet, Familievisning samt Outdoor Moments koster 30 kr.

Aarhus

1.-4. december 2016

Øst For Paradis

Paradisgade 7

8000 Aarhus C

Billetsalget er startet og billetter kan købes online på det direkte link HER

Priser: 85 kr. 250 kr for et rabatkort til 4 filmpakker for 3 filmpakkers pris. 

DAFF poster climbing