Log på

Optakt til FROSTBITE – Årets snebegivenhed på dansk jord

Rampen til Bad-Ass-Box-Session er ved at blive bygget Nikolaj Scharling Holm Rampen til Bad-Ass-Box-Session er ved at blive bygget

På lørdag kl.12.00 går det løs når FROSTBITE 2016 løber af stablen ved Godsbanen i Århus. Det er Idrætshøjskolen i Sønderborg der står bag eventen, og forventningerne til dagen er i top.

FROSTBITE 2016 er en event som arrangeres af et crew fra Sport & Event linjen på Idrætshøjskolen Sønderborg. De har brugt de sidste par måneder på at arrangere dagens forløb og begivenheder. Hovedbegivenheden til FROSTBITE 2016 bliver Bad-Ass-Box-Session (BABS), der efter at have været arrangeret på Nørrebro i København sidste år, nu vender tilbage til Århus. Bad-Ass-Box-Session er en jibkonkurrence for både ski og boarders.

I år bestræber arrangørerne bag Bad-Ass-Box-Session sig på, at konkurrencen skal være større og bedre end nogensinde før. Derfor er elever fra Idrætshøjskolen i disse dage ved at lægge sidste hånd på en rampe som bliver 6 meter høj, 25 meter lang og imellem 4 og 6 m bred. Desuden kommer der til at være imellem 4-5 obstacles på rampen. Det er mere end dobbelt så mange obstacles som de tidligere år. De 12 kubikmeter sne som rampen kræver kommer fra Herning og Silkeborg skøjtehal, og bliver leveret i lastbiler i løbet af fredagen.

Byg skiers
Regn og slud stopper ikke byggeriet af rampen. (Nikolaj Scharling Holm)

For at sikre at set-up’et lever op til forventningerne har man hevet fat i den regerende Danmarksmester i Slopestyle, Thomas Trads, som har givet sine råd og vejledning, for at få det til at fungere optimalt. Thomas Trads skal også være dommer for konkurrencen. Dette skal han være sammen med Lasse Svendsen (#2 DM i BigAir 2016) og den tidligere X-Games snowboarddeltager Sam Hulbert.

indendørs byg
Også indendørs er der gang i byggeriet. (Nikolaj Scharling Holm)

Udover Bad-Ass-Box-Session byder FROSTBITE 2016 på rulleskøjteskiskydning, trampolintræning og vildmarksbad. Udover disse workshops kommer der også til at være en række boder, bl.a. fra NAUTIC, hvor man kan prøve demo ski og snowboard. Når sulten melder sig har Spiselauget stillet klar med et stort telt, hvor du både kan få mad og drikke. Kort sagt vil der være masser af begivenheder og sjov for alle aldre i løbet af dagen.

”Vi håber at FROSTBITE vil samle både de inkarnerede skiers og snowboardere i miljøet, men også de som bare er nysgerrige på hvad ski og snowboard er for noget. Succeskriteriet for os er hvis der kommer 1000 mennesker i løbet af dagen. Ung, gammel, nybegynder eller ekspert – alle er velkomne”, Fortæller Nikolaj Scharling Holm, som går på Idrætshøjskolen Sønderborg, og er en af arrangørerne bag.

FROSTBITE 2016 er støttet økonomisk af fonden Gadeidræt, og Bad-Ass-Box-Session støttes af PlayGroundSnow. Arrangement foregår ved Godsbanen i Århus fra kl.12-16 på lørdag den 2. December, og efterfesten er på Der Kuhstall fra kl.23.00.

Kommer man fra København kører der en bus til og fra FROSTBITE. Meld dig på bussen på dette link: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLScJ2AzkUaUtdfsEf5PIibAP4pxqc8e_Olt39OSz7CXUThTWXQ/viewform


Link til FaceBook begivenhed, hvor man også tilmelder sig Bad-Ass-Box-Session:  https://www.facebook.com/events/215365812208484/

tramp done
Trampolinerne pakkes ud af crewet fra Idrætshøjskolen (Nikolaj Scharling Holm)