Log på

Danske freestyle skitalenter er landet i USA

Jakob Ahlers med et smukt tailgrab Jakob Ahlers med et smukt tailgrab

5 drenge fra vidt forskellige dele af det danske land har fundet sammen igennem skiløb.
Nu har de taget turen over Atlanten, hvor de vil tilbringe hele vinteren i legendariske Mammoth Mountain i Californien. 

De fleste danskere med interesse for freestyle skiløb kan nikke genkendende til navne som Rasmus DJ og Thomas Trads. Førstnævnte har vundet både Freestyle- og Freeride DM, og blev sidste år landskendt i TV2 programmet ”To På Ski”. Sidstnævnte har vundet DM i Freestyle de seneste 3 år, og er særdeles aktiv på diverse sociale medier, blandt andet med videobloggen ”Ruller Tungt Med Trads”. Men der findes andre danskere med talent for freestyleskiløb, og fem af dem har taget turen til Mammoth i Californien. Derfra vil de skrive og sende video hjem til os her på Skiers.dk - Så kan I lære nogle nye navne at kende! 

De fem drenge kommer fra vidt forskellige steder i landet, men har mødt hinanden igennem skiløb, blandt andet på DinCamp og til diverse konkurrencer. De deler alle en stor passion for freestyle skiløb, og besluttede sig derfor for at tage sammen til Mammoth Mountain i Californien. Valget faldt på Mammoth, fordi destinationen er kendt for at levere nogle af verdens bedste parker, og så skader det ikke, at der i gennemsnit er 300 solskinsdage i løbet af et år.

Èn af de fem drenge, Jakob Ahlers, fortæller om deres første tid i Mammoth: 

"Den første tid her har
 været præget af store snestorme. Dette har betydet mange fede pudderdage, men desværre også nogle dage, hvor bjerget har været nødt til at lukke helt.
Vi har dog forsøgt at få det bedste ud af de disse downdays, derfor byggede vi et backyardsetup bag den hytte vi bor i. 
Heldigvis har det Californiske solskinsvejr nu ramt os og fede parkdage venter forude."

For at I kan lære de 5 drenge i Mammoth bedre at kende følger her en kort præsentation:

Skærmbillede 2017 02 08 kl. 23.19.53
Navn: Simon Storgaard
Alder: 22 år
Hjemby: Tønder (representing Udkantsdanmark) 
Yndlingstrick: Switch Lip til Switch på rail.
Instagram navn: @ss_oksen
Kort om Simon: Stilguden fra Tønder har tidligere været på sæson i Mayrhofen i Østrig og skulle sidste vinter have tilbragt vinteren på Ringkollen i Norge. Dette blev desværre ødelagt af et iturevet korsbånd, men han er nu klar igen til at give den gas i ”The States”.


Skærmbillede 2017 02 08 kl. 23.23.07
Navn: Jakob Ebskamp
Alder: 20 år
Hjemby: Hareskov
Yndlingstrick: 270 på rail til switch af. 
Instagram navn: @jakobebskamp 
Kort om Jakob: Jakob blev student i sommer og er nu klar til at tage ud på sæson. Det er dog ikke hans første sæson, da han tidligere har gået på skole i Canada, hvor det nærmeste skisportsområde ofte blev besøgt. Jakob er kendt for at køre god stil på rails, og beviste for nyligt dette med sin 2. plads til FrostBite eventet i Århus. 


Skærmbillede 2017 02 08 kl. 23.32.46
Navn: Andreas Secher
Alder: 22 år
Hjemby: Næstved (Næver Forever) 
Yndlingstrick: Switch Cork 540 på hop
Instagram Navn: @asecher
Kort om Andreas: Andreas tager til Mammoth for 3. gang denne vinter, og er dermed den erfarne rotte i gruppen. Inden Andreas landede i Mammoth tilbragte han en måneds tid i Japan, hvor han har fået stillet puddertrangen i Niseko og omegn. Andreas blev sidste år nummer 3 til DM i Big Air. 


Skærmbillede 2017 02 08 kl. 23.42.28
Navn: Jakob Ahlers
Alder: 20 år
Hjemby: Århus
Yndlingstrick: Blindside switch up til switch på rail
Instagram Navn: @jakobahlers
Kort om Jakob: Jakob er også nyudklækket student og er på sin første sæson. Han imponerde sidste år med et flot run til DM i slopestyle, som sikrede ham en 3. plads. Når Jakob ikke cruiser i parken kan han lide at spille guitar, og at drikke en øl i jacuzzien. 


Skærmbillede 2017 02 08 kl. 23.49.30
Navn: Rune Bach
Alder: 20 år
Hjemby: Fredensborg
Yndlingstrick: Blindside surface switch up på rail
Instagram Navn: @runebbach
Kort om Rune: Denne vinter i Mammoth bliver Runes første sæson. Han bruger det meste af sin tid i parken, hvor han er kendt for signaturtricket cork 720. Smilet på Runes læber er altid stort og det smitter af på hans omgivelser. 

Husk navnene på disse drenge, for I kommer til at høre meget mere til dem.
Vi her på Skiers.dk glæder os i hvert fald meget til at følge med i deres liv og udvikling i det amerikanske. 

Så STAY TUNED, og glæd jer til de første videoer og blogs fra drengene i Mammoth!