Log på

Freeride World Tour 2017: Le Grande Final

Spændingen er intakt forud for det sidste stop på dette års Freeride World Tour. Sæsonfinalen afholdes som sædvanlig i schweiziske Verbier på det frygtindgydende bjerg Bec de Rosse. De fleste linjer ned af Bec de Rosse er mellem 55 og 60 grader, så riders skal holde tungen lige i munden, hvis ikke de vil ende som schweizisk ostefondue ned af bjergsiden. 


Hos snowboard herrer har Sammy Luebke allerede sikret sig FWT-titlen med hele tre sejre ud af fire mulige (Andorra, Fieberbrunn og Haines). Lidt anderledes ser det ud for damerne. De fire resterende riders kan alle nuppe FWT-titlen i Verbier. Bedst ser det dog ud for den nuværende nummer et, Marion Haerty, da hun kan tåle at blive nummer to eller tre afhængigt, hvilke placeringer modstanderne får.

På skisiden er der spænding til det sidste. Hos ski herrer ligger Kristofer Turdell, Leo Slemmet og Loic Collomb-Patton side om side. De har alle tre 6080 pts. Så det bliver en ren gyser, når herrerne dropper ind senere på ugen. På damesiden må Lorraine Huber siges at være favorit. Med sejre i Chamonix og Fieberbrunn plus en andenplads i Haines ligger hun alene i spidsen for ski damer.

Arrangørerne kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår konkurrencen afholdes. Indtil videre har ustadigt vejr udskudt konkurrencen de første dage. Du kan følge med på Freeride World Tours Facebookside og hjemmeside for nye opdateringer om konkurrencens status.

I dag kører de talentfulde juniorer en tre stjernet konkurrence i Verbier.

Følg os for ”live”-opdateringer på vores Instagram: Skiers_DK

Læs også: Freeride World Tour tager til Fieberbrunn

IMG 4999
(Indgang til den nybyggede Freeride Event Village - Foto: NJB)

IMG 5070
(Sammy Luebke poser den gule førertrøje - Foto: NJB)

IMG 5052
(Snowboard damer - Foto: NJB)

IMG 5087
(Ski herrer: Kristofer Turdell og Lioc Collomb-Patton flasher deres gule trøjer. Leo Slemmet må have glemt sin? - Foto: NJB)

IMG 5056
(Ski damer: Der stilles dybdegående spørgsmåk forud for konkurrencen - Foto: NJB)

IMG 5018
(Kristofer Turdell skriver autografer. Skiers.dk fik også én!  - Foto: NJB)

logo

Video