Log på

Copenhagen Winter Games er aflyst!

I dag har Copenhagen Winter Games været nødsaget til at aflyse arrangementet, der oprindeligt skulle være afholdt d. 3.-4. november i Købhenhavn.


Officiel pressemeddelelse fra Copenhagen Winter Games:

Copenhagen Winter Games er aflyst

På grund af manglende billetsalg har arrangøren i dag besluttet at aflyse Copenhagen Winter Games. Arrangementet skulle have været afholdt den 3.-4. november i København.

Det er i dag blevet besluttet, at Copenhagen Winter Games er aflyst. Aflysningen skyldes manglende billetsalg. Arrangementet var planlagt til at blive afholdt fra fredag den 3. november til lørdag den 4. november i København.

Intentionen med Copenhagen Winter Games var at skabe en verdensbegivenhed, hvor omdrejningspunktet skulle være FIS Freeski and Snowboard World Cup og OL-kvalifikationerne for skiløbere og snowboardere i disciplinen BIG Air. Samtidig skulle det sportslige kombineres med det bedste inden for musik og street food, så arrangementet ville være en decideret kulturfestival.

Initiativtager Michael Fugmann udtaler:
”Det er med stor beklagelse, at vi ikke kan gennemføre arrangementet på grund af manglende billetsalg. Vi har forsøgt at skabe en ny type arrangement, som skulle forene det bedste fra sportens og kulturens verden, men vi har måttet indse, at billetsalget slet ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi været nødt til at trække i bremsen nu og aflyse arrangementet.”

Folk der har købt billet til arrangementet, skal henvende sig direkte til Ticketmaster.

Med venlig hilsen
Have Kommunikation


Beslutningen om at aflyse må siges at være en kæmpe nedtur, da der aldrig er set et lignende arrangement på dansk jord tidligere.