Log på

Magiske Pyhä skieventyr i Lapland

  • - af Foto: Alexander Vissing

Pyhä ligger i Lapland i det nordlige Finland, og lige op til den naturskønne Pyhä-Luosto nationalpark, hvor sagnfiguren Huttu-ukko siges at passe på fjeldene og sørge for masser af god sne. 

 

 Jeg havde ikke de helt store forventninger til et skiområde så langt mod nord, 280 højdemeters pisteskiløb, 8 lifter fordelt på 14 pister og et højeste punkt på 500 meter, men jeg blev meget klogere. Pyhä er nemlig særligt eftertragtet i jagten på urørt sne, skitouring og offpist, og med 200 dage årligt med Nordlys, så er der noget helt særligt over Pyhä.

I starten af marts drog jeg, Anders fra Skiers.dk, på et 3 dages skieventyr til Pyhä i Lapland, som skulle vise sig at blive en magisk oplevelse.

Pyha Anders on fire

 

Rejsen til Pyhä 

Vi rejste fra København kl. 16.50, mellemlandede i Helsinki og så videre til Rovaniemi, hvilket er en flyrejse på ca. 4 timer. Hele vejen fra København er turen til Pyhä knap 6 timer, hvilket jo er ganske overkommeligt, sammenlignet med ture til Norge eller Østrig fra Danmark. Lige udenfor for lufthavnen i Rovaniemi kører der en bus med 3-4 gange daglig afgange, som på kun 1,5 times tager dig direkte til Pyhä, og skulle flyet være forsinket, så er det hele ikke større end at bussen selvfølgelig venter på dig. Finnair sælger billetter fra omkring 1500 kr. fra torsdag til søndag, og busturen koster ca. 200 kr. 

Vores indkvartering var en super lækker lejlighed placeret midt i området, hvor man også finder hotel og hytter, alt sammen er ski-in / ski-out, kun et sneboldkast fra pisterne og den lokale Carlberg hytten. Både hytter og lejligheder er af høj skandinavisk standard, og de mest spektakulære er de små Aurora hytter, hvor man nærmest sover under åben himmel med direkte udsigt til nordlyset. Pyha Aurora knalde IglooDisse Aurora hytter siges, at være særligt populærere, da myten fortæller at magien opstår, når man laver babyer direkte under Nordlyset, og er især besøgt af folk som er rejst helt fra Asien.

Byen har også et rigtig fint supermarked placeret lige ved siden af nationalparkens besøgscenter, og i gåafstand fra pisterne. Priserne er overkommelige og meget ala prisniveauet i Sverige.

 

Pyhä skiområdet

Pyhä er bygget op om PyhäExpress 6-stolliften, som tager folk til Kultakero i 500 meters højde hvilket er toppen af skiområdet, og hvorfra man kan komme til alle steder i skiområdet. Kører man ned gennem skoven på nordsiden, som mest af alt minder om en miniudgave af japanske skovskiløb, så er hældningen meget begyndervenlig og man kommer nemt retur til liften, så det er altså et oplagt sted for begyndere. Her finder man også et mini konkurrence-face, hvor der årligt afholdes div. freeride konkurrencer,det er stejlt og med masser af mindre klippedrops, hvilket giver plads til masser af spænde linie.
Mod syd findes det mest udfordrende offpisthang Huttu-ukko, opkaldt efter sagnfiguren som passer på Pyhä og sørger for sne, dette hang er så stejlt og langt nok til, at den er lige så udfordrende og sjov som et offpisthang i alperne.

Pyhn JaniKarppaPhoto 0010

De 14 pister er også ret så fantastiske med alt fra nemme blå til et par stejle sorte, hvor af en er godkendt til FIS-slalom konkurrencer.

På toppen af bjerget finder man en lille opvarmet bålhytte, hvor man enten kan lave en aften skitour med skind eller tage sidste lift op. Her er det så bare at tænde op i bålet, nyde en kold finsk pilsner og grille et par pølser, mens man vender dagens oplevelser og planlægger næste dags skitouring eventyr :-)

Pyha13 Vissing

Foto: Alexander Vissing

Skiløb i området både på pisterne og i offpisten er ret eventyrligt, med smukt skovskiløb og offpisthagen Huttu-ukko kombinet med den hurtige stolelift en perfekt match til stejlt skiløb, der sidste på dagen udmunder i trætte ben.

 

Skitouring i nationalpark Pyhä-Luosto

Er man til endnu mere eventyr, så er Pyhä helt genialt til skitouring, hvor man kommer lagt væk fra de markerede pister.

En af de aller største oplevelser under vores besøg var iført skind under touringskiene, og så på tur i nationalparken Pyhä-Luosto, hvilken der byder på helt fantastisk natur kombineret med rigtig godt skiløb. Man starter fra toppen af PyhäExpress liften i Pyhä skiområdet, hvorfra man kan køre ned gennem den magiske skov på bagsiden, herfra kan man nå fem forskellige bjergtoppe, men kun med skind under fødderne. Mulighederne er mange, og man kan tage en tur på et par timer, hvor man stiger op på første bjergtop og så køre tilbage til bunden af Pyhä skiområdet, men der er også dagsture, hvor man når alle 5 topper, og undervejs er der meget bekvemt offentligt tilgængelig fjeldhytter.

Pyha33 vissing

Foto: Alexander Vissing

Der er skiløb for en hver smag og af en hver sværhedsgrad. En af de mere udfordrende bjegsider er opkaldt Jackson efter selveste Jackson Hole, og historien hedder sig, at tilbage i 70/80´erne var byerne venskabsbyer, da flere skiløbere fandt store ligheder.  

Finlands aller støste snowboard navn og Europas første guldvinder til vinter X-games Antti Autti, har Pyhä som sin hjemmebane, og der findes op til flere film hvor Auttis part nem kan forveksles med canadiske backcountry, men det er i virkeligheden filmet i Pyhä. (SE VIDEO I BUNDEN AF ARTIKLEN)

Alt i alt er det bare et must at bevæge sig ud på touringski, når man er i Pyhä, og det vil også være helt oplagt at tage lidt større børn med ud i den bløde puddersne for første gang, hvor det vil være under nemme og meget trygge rammer. Den lokale skiskole i Pyhä kan sørge for guider, som viser Jer rundt og lærer Jer de basale ting om touring, offpist, ruterne og sikkerhed.  

Pyha touring bjerg 

 

Finsk sauna, heste, gourmet hotdogs og nordlys-vafler

Skiløb er jo næsten alt, men også kun næsten. Mad, drikke og andre oplevelser er også en naturlig del af et besøg i Pyhä og Lapland. I den nordlige del af skiområdet finder man PyhäWurst hvor der servers de lækkeste goumet hotdogs. Samtidig har PyhäWurst løbende madevents, og bl.a. kan en aften inspireret af det nynordiske køkken nævnes, hvor der blev serveret koldrøget gedde og stegte skaller fra den lokale sø. Pyhä Wurst teamet driver også isklatring nogle 100 meter over restauranten, hvor tilskuerne også kan nyde et måltid eller drikke en øl. Tsokka restauranten på toppen af Kultakero serverer uden tvivl de bedste nordlys vafler, og der er også god frokost til en sulten skiløber.

Efter en dag i nationalparken med skitouring, så er der ikke andet for, end at komme ned i den finske sauna, hvor der er hul i isen på den lokale sø.

Pyha39 vissing

Foto: Alexander Vissing

Et besøg på Lucky Ranch og en ridetur kan klart anbefales. Her tilbyder de også overnatning i en Lapland Iglo eller en tur i deres finske sauna.

 Anders til hest

Selvom Pyhä skiområdet ligger i 500 meters højde, så er der både stejle sorte piste, gode nemme blå pister med plads til både børn og voksne, udfordrende offpistture samt nemt tilgængeligt offpist for begyndere.

Alt i alt er Pyhä er en skjult perle, hvor en gruppe erfarne snehungrende offpistskiløbere kan få fedt skiløb og unikke oplevelser som er langt fra det man forbinder med ski i norden eller alperne. Men Pyhä egner sig også til familien med børn, som kan have nogle dejlige dage på pisterne, begyndere i offpisten eller sammen kan tage på deres første skitouring. Pyhä er et skieventyr man ikke turde håbe på fandtes under 6 timer fra København. 

Info om Pyhä

  • Bedste skiområde i Finland 2017
  • 8 lifte, 14 piste
  • PyhäExpress 6-stolelift med bubble
  • Højdemeter 280 m, Toppen 500 m
  • Længste piste 1800 m
  • Liftkapacitet 10400 skiløbere pr. time
  • Liftkortet gælder også i Ruka Ski Resort

 

Se mere her: www.pyha.fi

Pyha42 vissing Foto: Alexander Vissing

Pyha RED ALE 

Video