fbpx

Vælg side

Alternativ sommerferie: Sommerski i Europa

Alternativ sommerferie: Sommerski i Europa

Er du også en af dem, der savner at løbe på ski selv om sommeren?

For mange ski entusiaster er det federe at holde ferie i den hvide dejlige sne, blandt udfordrende løjper, frem for at ligge og dase på stranden dagen lang, under den stegende sommersol.

Der er heldigvis gode nyheder at hente, hvis du drømmer om at tage på en ski-sommerferie.

Mange ski resorts rundt omkring i Europa holder nemlig også åbent om sommeren, og udover at stå på ski, er der også mulighed for at kombinere ferien med vandreture i naturen, tage i badeland eller på sejlads.

Nedenfor kan du læse om nogle af de lande, der tilbyder sommerski. Nogle af dem ligger kun et stenkast fra Danmark!

Norge

Hvis du vil have en aktiv sommerferie, er Norge en oplagt destination at rejse til. Der er mulighed for sommerskiløb både på Folgefonna, Galdhøpiggen og Stryn gletsjerne.

FONNA Glacier Ski Resort ligger 3 timers kørsel fra Bergen, og holder sommeråbent fra maj til september.

Hvis du vælger at besøge FONNA resort, kan du både opleve almindelige, klassiske pister såvel som funparks med rails.

Højdeforskel: 270 meter fra top til bund. 

Skiers1

På ski i Folgefonna. Kilde: Dag Hafstad

Galdhøpiggen Sommerskisenter er et andet populært sommerski resort, der holder åbent fra maj og frem til oktober.

Galdhøpiggen er centreret omkring Juvass gletsjeren, der ligger 6 timers kørsel fra Oslo.

Ved Galdhøpiggen har du, udover at stå på ski, også mulighed for at opleve Norges vilde og fantastiske tur, og tage på klatre- og vandreture.

Højdeforskel: 350 meter fra top til bund.

Østrig

Østrig er det land i Europa, som tilbyder flest muligheder for sommerskiløb på diverse gletsjere. Især Hintertuxer, der holder åbent hele året, er et populært rejsemål.

Med Alperne som landskab er Østrig en foretrukken ski destination for mange professionelle løbere, og det er også med god grund, at de olympiske World Winter Games bliver afholdt her, fra 14. til 25. marts 2017. Hvis du er en betting entusiast, er dette en oplagt mulighed for at følge med i nyhederne fremover, for at forberede sig til denne storslåede begivenhed. 

Er du på budget, er det samtidig nemt at finde en billig rejse, da priserne for at bo på hotel eller i hytte er markant lavere om sommeren end om vinteren, hvor der er højsæson for skiferie.

Hintertuxer gletsjerområdet er et af de største i hele Europa, og grundet de gode faciliteter er det her, mange professionelle skiløbere træner op til den kommende vintersæson.

Hvis du er en seriøs skiløber og elsker at møde nye udfordringer, er det Zillertal du skal til. Her kan du stå på ski på gletsjere i op til 60 km højde!

AO HH Ullr Hintertux

Mölltaler er et andet populært skiområde, der byder på 20 km pister. Gletsjeren ligger i Kärnten, og holder åbent fra juli til maj hvert år.

Hvis du hellere vil starte ud med de mindre pister, og have en afslappende og sjov sommerskiferie, kunne det være du skulle prøve Dachstein pisten, der holder åbent fra oktober og frem til juli. Her kommer du højest op i 2.700 meters højde.

Dachstein ligger i det østlige Østrig, og er et godt område for at kombinere sommerferie og sommerski.

skiers4

Mölltaler gletsjeren. 

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Seneste

Sponsors

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...