fbpx

Select Page

Freeride DM 2017: Destinationen er fundet!

Freeride DM 2017: Destinationen er fundet!

(Foto: Niels Jakob Børre)

Efter lange spekulationer om hvor og hvordan Freeride DM 17 kommer til at løbe af stablen, er brikkerne endeligt faldet på plads. 


Freeride DM 2017 kommer til at foregå i østrigske Fieberbrunn fra d. 18-25. marts 2017. Det er et faktum. De nye arrangører, som overtog de danske mesterskaber i freeride tilbage i 2015, har lavet en treårig aftale med en af verdens bedste freeride destinationer. Fierberbrunn er foruden freeride også kendt som en god familiedestination. Bjerget har et godt og moderne liftsystem, og der er offpiste og pister til alle niveauer.

fieberbrunn
(Foto: Freeride DM’s Facebookside)

I hælene på Freeride World Tour
Ugen før Freeride DM køres der Freeride World Tour i Fieberbrunn. Freeride World Tour er konkurrence-freeridens svar på fodboldens Champions Leauge – altså en konkurrence for verdens bedste freeride-atleter. Og da de danske mesterskaber køres en lille uge efter Freeride World Tour betyder det, at Fieberbrunn lader det store World Tour setup stå til de sneglade danskere.

Ifølge medarrangør Søren Christensen får DM et mere professionelt setup med mange nye muligheder: ”Vi glæder os meget til at se, hvad Fieberbrunn kan tilbyde. Det er en kæmpe legeplads med mange muligheder for at få et helt igennem professionelt setup,” siger Søren til Skiers.dk.

”I og med at Freeride World Tour har afholdt konkurrence små to uger forinden, kan vi tilbyde nye features som tilskuertribune og en stor scene i foden af facet (bjergsiden red.). Derudover vil der selvfølgelig være en speaker, og pt arbejder vi på at låne Fierberbrunns storskærm, som de også bruger under Freeride World Tour,” siger Søren.

Rosinerne i pølseenden
(Foto: Niels Jakob Børre)

Et DM for hele familien
Arrangørerne har i lang tid arbejdet hårdt for, at Freeride DM bliver et danmarksmesterskab for hele familien. Som noget nyt kommer der til at være et testtelt med HEAD ski. HEAD er ny hovedsponsor for Freeride DM, og giver alle tilrejsende muligheden for at prøve de nyeste skimodeller.

Ifølge Søren Christensen var Fieberbrunn et naturligt valg, da østrigerne viste interesse: ”Valget faldt helt naturligt på Fieberbrunn, da vi fik muligheden. Udover freeride-mulighederne er det også et meget familievenligt skiområde, hvor både mor og far kan stå en masse på ski.”

Freeride DM 2017 tilbyder også en ny juniorklasse for både drenge og piger i alderen mellem 14 og 17 år (pr. 19. marts 2017). Der vil som sædvanlig være seniorklasser for herrer og damer på både ski og snowboard. 

I 2017 vil der yderligere være en prækvalifikation for at højne sikkerheden og passe på deltagerne. Alle de riders som ikke har kvalificeret sig til finalerne de seneste tre år skal køre en prækvalifikation søndag d. 19. marts. Her skal man opnå en ”godkendelse” fra dommerne for at køre (den rigtige) kvalifikation om tirsdagen. Prækvalifikationen vil blive kørt på et mindre krævende face. For at deltage skal man være medlem af en skiklub og have dansk statsborgerskab.

”Lige nu glæder jeg mig mest til at komme i gang med at i gang med forberedelserne til DM. Og så glæder jeg mig til at stå i bunden af facet i bagende sol og kigge på de danske freeriders der kommer løbende ned af DM-facet i uge 12,” afslutter Søren Christensen.

 

DM-nyheder

Ny destination = Fieberbrunn
Peak Performance ny hovedsponsor
HEAD ny hovedsponsor
Ny juniorklasse
Ny snowboardklasse
Skitest og workshops for tilskuerne
Højmark Rejser tilbyder tilskuerrejser
Højmark Rejser tilbyder meget billigt hotel for riders


På skiers.dk glæder vi os i hvert fald til at følge den nye udvikling for Freeride DM!

Hvis du vil vide mere kan du læse mange flere praktiske informationer på Feeride DM’s hjemmeside eller Facebookside

Hvis du ikke ved hvordan Freeride DM endte i 2016, kan du læse det lige her: Freeride DM 2016: Det fulde overblik (link)

About The Author

Seneste

Sponsors

Skiers på Instagram

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Loading...