Select Page

FRILUFTSLOPPEMARKED I DGI BYEN KBH!

FRILUFTSLOPPEMARKED I DGI BYEN KBH!

Friluftsloppen afholder i år, i samarbejde med DGIbyen, et stort friluftsloppemarked for køb og salg af BRUGT friluftsudstyr. Det løber af stablen SØNDAG D. 10 JUNI KL. 11:00 – 16:00.

Friluftsloppen vil være til stede med en simpel pop-up-shop, hvor man til gode priser kan anskaffe sig nyt (brugt) friluftsudstyr til det næste eventyr. Derudover kan man som gæst få muligheden for at snuse rundt blandt de andre sælgere, der også har medbragt lidt fra gemmerne. Måske finder du lige den ting, du har ledt efter?

Friluftsloppen samler desuden ind, gennem vores eget initiativ, “Grej med varme”, til de københavnske hjemløse. Så kom forbi og donér noget af det grej, der ikke kunne sælges.
SE MERE HER: http://friluftsloppen.dk/grej-med-varme/

HVORFOR KØBE BRUGT UDSTYR, SIGER DU?
Fordi, det er det rigtige at gøre! Det er godt for vores natur, bæredygtigt og skideskægt! Ved at benytte friluftsudstyr fuldt ud i dets “levetid”, kan vi nedbringe den miljøbelastning produktionen af disse har på vores natur, som vi i øvrigt higer efter at opleve noget i. Derudover er det fedt at handle med brugt udstyr, da man derved får prøvet noget forskelligt og potentielt har råd til flere oplevelser og større eventyr!

VIGTIG INFO TIL SÆLGERE:
Vi har en salgsbordspris på 100,-.
Denne pris er for ÉT bord, hvilket betyder, at man godt kan gå flere sammen og derved dele prisen (Det var smart:-).

Man bestiller et bord ved at mobilepaye 100,- til dette nummer:
30557877 – J.S.
TILFØJ BESKED: “Dit navn – bord”

Man kan komme fra kl. 10:00 og få sit bord, hvorefter man kan gøre sine ting klar ?

VIGTIG INFO TIL ALLE:
Alle har mulighed for at slukke tørsten og stille den lille sult i DGIbyens skønne café, hvor man har mulighed for at trække sig tilbage efter en hård handel.

Vi håber, at der er mange af jer, der vil kigge forbi til en snak om friluftsliv, eventyr og gode røverhistorier samt en god handel.

Spørgsmål kan skrives i debatten???

Med venlig hilsen
Friluftsloppen og DGIbyen

About The Author

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Sponsors

Skiers på Instagram

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Loading...