fbpx

Select Page

Kør-selv skiferie i absolut verdensklasse.

Kør-selv skiferie i absolut verdensklasse.

St. Johann i Tirol ligger i en solrig dal mellem det berømte Kitzbüheler Horn og Wilder Kaiser.

St. Johann i Tirol Østrig

Familievenlige skiområde

17 skilifte og 60 km afvekslende pister

1 time i bil fra München, Innsbruck og Salzburg

 

St. Johann i Tirol ligger midt i det hele, og der er ca. 1 time og under 130 km fra både München, Innsbruck og Salzburg. Så det er utroligt nemt at komme til St. Johann i både fly, bil, bus og tog. Samtidig har svenske Skistar købt skiområdet og de tilbyder, ligesom man kender det fra Norge og Sverige, at man samlet kan booke bolig, liftkort, skileje samt skiskole via deres hjemmeside.

%

Familievenligt

St. Johann i Tirol

St. Johann ligger i en solrig dal mellem det berømte Kitzbüheler Horn og Wilder Kaiser. Byen ligger 650 meter over havets overflade, mens toppen af skiområdet Harschbichl er i 1.600 meters højde. Skiterrænet strækker sig over knap 1000 højdemeter og ca. 60 km piste fordelt primært på brede og velpræparerede blå og røde, men også enkelte sorte. De blå pister er så godt placeret, at en relativt ny skiløber kan komme rundt over alt, samtidigt er der stejlere pisterne, så de erfarne skiløbere også kan have en super uge på ski.

Pisterne i skiområdet kan nås fra 4 forskellige startsteder, der alle er lidt væk fra selve centrum af ​​byen, så medmindre man booket hotel helt oppe ved liften, er man nødt til at tage en mindre gåtur, bilen eller skibussen om morgenen.

I den ene ende af byen ved Eichenhof er der en helt ny gondol og en ny 6-stolelift som tager en til toppen af ​​bjerget, og med adgang til hele skiområdet. I bunden af Eichenhof er der et rigtigt fint og relativt stille begynderområde, både til de helt små og til de let-øvede. Der er adgang til en kæmpe parkeringsplads, så kører man i bil er det oplagt at starte her.

Harschbichl Hauptkassa ved bunden af ​​gondolen er det mest centrale adgangspunkt og den hurtigste vej helt til toppen, dette ligger kun en gåtur på 700 meter fra byens centrum. Herfra er der adgang til alle pisterne i St. Johann, og et utal af gode restauranter.

Fra toppen af ​​skilifterne ved Harschbichl er der et flot udvalg af 4 – 5 km rød og blå pister tilbage ned til byen.

 

Der er også et mindre slæblift Baumoos som er placeret tæt på banegården. Men for at komme op i terrænet så skal man over til Hauptkassa.

 

Hochfeld 1 + 2 stoleliftene bringer også folk op på bjerget, og Hochfeld starter med et fint børneområde ved Schischule St. Johann og også en lille træklift. Der er mulighed for parkering, men man kan også gå fra centrum, og er man nybegynder, så er det smart at  starte ud med skiskole herfra.

 

I Oberndorf er Bauernalm gondolen, der bl.a. giver adgang til den sorte piste Penzing, som løber tilbage ned til Oberndorf. Penzing er både lang, stejl og med pukler, og er et must for ekspert skiløbere.

St. Johanns pister ligger på nord og nord-vestlige bjergsider, hvor sneen holder sig godt da det ikke får så meget direkte sol, og Skistar har for nyligt investeret i nye kunstsnesystem, der nu dækker næsten 75% af alle pisterne.

Området har her en ualmindelig god snestatistik, som ofte giver virkelig god nysne på bjergsiderne, så er man til offpistskiløb og powder, så er St. Johann heller ikke nogen skidt destination.

Udover den centrale placering i forhold til storbyerne i nærheden, så er St. Johann også omgivet af mange andre skiområder.

Det mondæne Kitzbühel er nabobyen kun 10 km væk, og skal man opleve jetsetliv og styrløb, så kan man tage en dag her. Ellers er der Wilder Kasier, Ellmau og mange andre også inden for 10 km afstand.

Der er også fine muligheder for langrend, der starter direkte fra centrum af St. Johann, og i hele området strækker sig over 250 km. Vil man endnu mere, så tager man enten toget eller bilen de 20 km som er op til Hochfilzen, hvor de har en world cup Biathlon stadion og virkelig fine langrendsspor.

Familierferie

 

Børn er i centrum, skiskole, skibørnehave, børneområder, svømmehal og masser af børnevenlige hoteller og restauranter.

Skischule St. Johann har div. børnehold som er tilgængelig for børn på 4-5 år, der afvikles holdundervisning 6 dage om ugen og op til seks timer om dagen fra 10:00 til 16:00 med frokost til rådighed.

Læs mere: www.ski-johann.at

Når man ikke står på ski er der masser af andre ting at give sig til. Bor man i byen får man et St. Johann kort og kan frit bruge faciliteterne såsom Panorama-badelandet og få div. rabatter på andre aktiviteter eller gå en tur i den hyggelige bilfri gågade.

Helt overordnet er St. Johann det perfekte område til børnefamilier, da der er masser af nemme og middelsvære pister.

 

Alle bjerghytter og restauranter i St Johanns er hyggelige og i bedste Tirol stil, mad af god kvalitet, og der serveres mad og drikkevarer hele dagen med masser af plads til børn.

1. Harschbichlalm

Harschbichlalm er den højest beliggende restaurant I området, og ligger for enden af Harschbichl liften. Restauranten byder på et bredt udvalg af østrigske specialiteter og har helt sikkert St. Johanns allerbedste udsigt direkte til Kitzbüheler Horn.

www.harschbichlalm.at

2. Angerer Alm

Angerer Alm er en af de mere high end restauranter i området. Restauranten er ejet af Annemarie Foidl der er president af Østrigsk sommelier forening og har en vinkælder på over 6000 flasker vin. www.angereralm.at

3. Hotel Fischer

Hotel Fischer *** Superior – St. Johann i Tirol er et fantastisk hotel, der ligger midt i hjertet af St. Johann i Tirol. Hotellet har en høj standard af værelser og en flot halvpension hvor man får serveret morgen- og aftensmad og med et fint børnemenukort. Der er legerum, bar, kaminområde og virkelig god service for familien af personalet på hotellet.

www.hotel-fischer.com

FAKTA:

  • Familievenlige skiområde med 17 skilifte og 60 km afvekslende pister i alle sværhedsgrader, dog primært blå og røde.
  • Langrendsspor 250 kilometer.
  • Panorama-badeland med sauna- og wellness-områder.
  • Tæt på SkiWelt Wilder Kaiser – Brixentalsamt skiområdet Kitzbühel, ligger kun 10 km væk.
  • 4500 gæstesengei forskellige kategorier
  • Nem kør-selv transport tæt på München, Innsbruck og Salzburg
  • Skistar.com ejer området, og Skistar-sæsonkort virker i alle Skistar områder inkl. St. Johann.

LÆS MERE HER

St. Johann i Tirol

About The Author

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Seneste

Sponsors

Skiers på Instagram

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Loading...