Select Page

På Valfjället kan du bo i Drömbyen til drømmepriser

På Valfjället kan du bo i Drömbyen til drømmepriser

Valfjället i Värmland i Sverige er et lille og forholdvis primitivt skiområde. Til gengæld er det ekstremt stemningsfyldt og helt optimalt til børn eller til dem uden så meget erfaring på ski. Og så er priserne virkelig konkurrencedygtige.

540 km nord for København finder man Valfjället – en perfekt skidestination for børnefamiler. Området består af blot 11 pister og 5 lifter. Men faktisk har Valfjället alt man skal bruge til en skiferie. Her er pister til alle behov, hyggelig varmestuer, mulighed for at grille pølser midt i terrænet, restaurant og et optimalt børneområde. Og så er der ægte svensk skistemning og garanti for at du bliver taget godt imod.

Når man besøger Valfjället bor man typisk i Drömbyen lige ved pisterne. Drömbyen er en samling af små, men moderne og meget behagelige hytter få meter fra pisterne. Her er alt hvad du skal bruge til et par dage på ski.
Få meter fra Drömbyen findes Valfjällskrogen med skicenter og en superhyggelig restaurant med stor solterrasse. Fra enden af skicenteret findes områdets hovedlift, hvor to effektive træklifter sende skiløberne op i terrænet.
Valfjället har både lette grønne pister, hyggelige skovpister, men også den røde Matts Olsson-piste, hvor man kan få testet benene.
 Men faktisk findes også en Snowpark og en lækker Airbag til dem, der har mod på dette. På den anden side af Valfjällskrogen, lige ved hytteområdet, finder man børneområdet. Her er lift som børnene hurtigt kan lære at benytte selv, masse af sjove udfordringer til børnene på pisten, og ovenikøbet også en hyggelig varmestue, hvor der kan samles kræfter efter en hård dag i sneen.

Børnene kan være helt trygge

Valfjället er et kompakt område, så man ikke skal bekymre sig om at børnene bliver væk. Man kan faktisk sidde på terrassen af Valfjällskrogen, og være sikker på at børnene hele tiden kommer retur. Og når det bliver tid til frokost er det blot at finde grillpølserne frem og benytte de forskellige grilsteder, der findes i området. Fantastisk hyggeligt og en tid til virkelig at nyde den smukke natur. Når himlen er blå er udsigten fra Valfjället noget helt særligt.

Billig shopping

Den svenske krone er jo lav og fordelsagtig for danskerne. Dette forstærker blot de fantastisk billige priser man kan opnå i forbindelse med et ophold i Valfället. Får man lyst til at shoppe eller skal bare have køleskabet fyldt op, så ligger Charlottenberg indkøbscenter på den norske grænse kun 6-8 km væk. Her kan man ganske enkelt få alt man har behov for til meget billige priser.

Billige skiferie

Og så bliver du helt sikkert overrasket over prisniveauet for at komme på ski, når det handler om Valfjället. For under kr. 6.000,- kan I komme afsted to voksne og to børn inkl. liftkort og skilejle i en forlænget weekend.
SkiSverige.dk og Ankerstjerne Rejser formidler rejser til Valfjället. Læs mere og bestil evt. via https://ankerstjernerejser.dk/skirejser/valfjallet/

About The Author

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Sponsors

Skiers på Instagram

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Loading...