fbpx

Vælg side

Roskilde Festival 2019 er tæt på udsolgt

Roskilde Festival 2019 er tæt på udsolgt

Roskilde Festival vil snart melde udsolgt af de 80.000 partoutbilletter til årets festival. Har man derfor besluttet sig for at tage på Roskilde Festival i år, bør man købe sin billet hurtigst muligt.

Roskilde Festival 2019 vil med sikkerhed blive udsolgt.

Efterspørgslen på billetter til otte dages fejring af musik, kunst og fællesskab har igen i år været særdeles høj, og stjerner som The Cure, Cardi B, Chance the Rapper, Bob Dylan, Robyn, Travis Scott, Janelle Monáe og MØ har præget forventningsglæden – og billetsalget.

Derfor vil Roskilde Festival med sikkerhed melde udsolgt af de 80.000 partout-billetter, før campingområderne åbner for deltagerne lørdag den 29. juni.

Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde siger:

“Man skal se at få købt sin billet lige med det samme, hvis man drømmer om at tage del i den fulde Roskilde Festival-oplevelse til sommer. For billetsalget går stærkt, og vi kan med sikkerhed sige, at Roskilde Festival også bliver udsolgt i år.”

Ud over de 80.000 partout-billetter sælger Roskilde Festival et begrænset antal endagsbilletter.

Endagsbilletter til lørdag den 6. juli er udsolgt, mens fredag den 5. juli også nærmer sig udsolgt.

Partoutbilletter koster 2100 kroner, mens endagsbilletter koster 1050 kroner.

Roskilde Festival 2019 finder sted gennem otte dage fra lørdag 29. juni til lørdag 6. juli.

Billetter sælges via roskilde-festival.dk

Om forfatteren

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Seneste

Sponsors

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...