Select Page

Roskilde Festival afslører årets plakat

Roskilde Festival afslører årets plakat

Nick Cave & The Bad Seeds, Massive Attack og poppens næste superstjerne Dua Lipa er blandt musiknyhederne på årets plakat. Roskilde Festival 2018 byder også på VM i Ulighed på en højst urimelig fodboldbane og involverer deltagerne i et optog med en 25 meter lang antikapitalistisk slange.

Nick Cave & The Bad Seeds, Massive Attack og poppens næste superstjerne Dua Lipa er blandt musiknyhederne på årets plakat. Roskilde Festival 2018 byder også på VM i Ulighed på en højst urimelig fodboldbane og involverer deltagerne i et optog med en 25 meter lang antikapitalistisk slange.

Nick Cave & The Bad Seeds, Massive Attack og den prisbelønnede popstjerne  Dua Lipa føjes sammen med 56 andre musiknavne i dag til Roskilde Festivals plakat.

Plakaten tæller i forvejen internationale sværvægtere som Eminem, Gorillaz, Bruno Mars, Nine Inch Nails og masser af fremadstormende og stilskabende kunstnere fra mere end 35 lande.

Dagens 59 nye musiknavne tæller også Anderson .Paak & The Free Nationals, Interpol, Charlotte Gainsbourg, Joey Bada$$, Stone Sour og The Streets-frontmanden Mike Skinner.

Dermed er plakaten komplet, og Roskilde Festival er klar til at sende de 130.000 deltagere på en ugelang kulturel opdagelsesrejse præget af stærke holdninger og aktivistisk kunst, der bryder med formater og forventninger.

Den tidligere whistleblower Chelsea Manning og klimaaktivisten Tuina Nikienta Olivier fra Burkina Faso inviterer til samtaler. En 25 meter lang, antikapitalistisk kæmpeslange tager deltagerne med over festivalpladsen under højrøstet ledelse af det skotske kunstnerpar Zoe Walker & Neil Bromwich, og Folkekirkens Nødhjælp giver bolden op til VM i Ulighed på en dybt urimelig fodboldbane, der på underholdende og især tankevækkende vis favoriserer det ene hold frem for det andet.

Massive Attack Benjamin McMahon

 

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger: “Det her er kulminationen på et års intenst arbejde. Og det er en fantastisk følelse at præsentere en plakat, der sætter så ikoniske og aktuelle musiknavne som Nick Cave, Massive Attack og Dua Lipa sammen med markante indslag fra Chelsea Manning og en unfair fodboldbane fra Folkekirkens Nødhjælp. Det er lige den form for diversitet, aktivisme og nysgerrighed, som vi drømmer om at opnå, når vi sammensætter programmet.”

Programmet kan studeres i nærmere detaljer på lineup.roskilde-festival.dk

Roskilde Festival forventer at offentliggøre yderligere en håndfuld musiknavne inden festivalen, mens det fulde kunstprogram lanceres i løbet af foråret.

Partout-billetter til Roskilde Festival koster 2100 kroner (eks. gebyr).

Et begrænset antal endagsbilletter er til salg for 1050 kroner (eks. gebyr). Endagsbilletter til onsdag den 4. juli er udsolgt.   Billetter kan købes på roskilde-festival.dk

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.

Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival. Siden begyndelsen i 70’erne har Roskilde Festival genereret over 345 millioner kroner til udlodning.

RF18 Poster 05 04 2018 kopier

About The Author

Anders Olesen

Anders var med til at grundlægge Skiers.dk tilbage i 2009. Han er freerideskiløber, skiinstruktør på højeste niveau og ansat som leder af Den Danske Skiskole. Anders har haft flere skisæsoner end alle de andre Skiers.dk skribenter har til sammen; 4 sæsoner i St. Anton am Arlberg, 1 i New Zeland, 2 i Argentina, 2 i Val Thorens, 2 som instruktør på Oure højskole i Frankrig og så en helt masse uger på gletchen i Hintertux. Anders er også til eventyr på højfjeldet i Norge, langrend og alt andet med sne. Han er vores udstyrsmand, og så vil han gerne sælge nogle bannere på Skiers.dk (skriv hvis du mangler et).

Sponsors

Skiers på Instagram

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Loading...