Select Page

The White Festival: Vintersæsonens startskud

The White Festival: Vintersæsonens startskud

Til trods for fiasko i Danmark, er ideen om en indendørs skikonkurrence ikke gået tabt. La Halle Olympique vil i november afholde et indoor-skievent, som skal åbne den kommende vintersæson med et brag.

I optakten til sidste års vintersæsonstart blev “Copenhagen Winter Games” aflyst. Ideen om en kæmpe indendørs skikonkurrence blev ved ideen og endte til gengæld med at skuffe mange skiglade mennesker, som havde set frem til noget meget stort. Heldigvis er denne ide i år blevet taget op igen – bare i nye omgivelser og af andre arrangører. Denne gang er det nemlig La Halle Olympique, som vil forsøge at gøre kunsten efter – eller vel sagtens at udføre kunsten med succes. De skal nemlig afholde skisportens første indendørs ski-event, “The White Festival”. Arrangementet kommer til at vare 3 dage, i løbet af hvilke der vil blive afholdt konkurrencer i disciplinerne Slopestyle, halfpipe og Big Air (både ski og snowboard). Det vil, med dette event, blive muligt for alle – selv dem, der ikke står på ski men bare synes, at det er fed underholdning – at overvære live, når dygtige freestyleskiers og -snowboarders på bedste vis forsøger at udføre alle de vilde tricks, de gemmer på.

Til trods for, at dette arrangement er pur-nyt, er der store navne i vente. Blandt andet er det store stjerner på den internationale scene som Henrik Harlaut, Phil Casabon og Tanner Hall, der pryder listen over skiers, som skal udfolde sig på den legeplads af en bane, som sættes op i den olympiske hal i Alberville, Derudover er den franske dobbelt OL sølvmedalist og X-games multimedalist, Marie Martinood, én af medarrangørerne af eventet.

Udover, at man til “The White Festival” er garanteret top fed freestyle-underholdning, er der også meget andet, som vil foregå. Blandt andet afholdes der koncerter, hvor DJ’s vil sørge for festlige stunder – og med et makismalt deltagerantal i løbet af de tre dage på 10.000, er der god basis for noget af en fest. Yderligere vil der være mange forskellige aktiviteter for alle deltagende. Der vil for eksempel være mulighed for at prøve egne skievner af med gode råd fra professionelle skiløbere samt mulighed for at møde nogle af ski- og snowboardstjernerne og meget mere.

“The White Festival” løber af stablen d. 16. – 18. november i La Halle Olympique, 15 Avenue de Winnenden, 73200 Alberville.

Yderligere information samt program kan findes på nedenstående link:

www.white-festival.com

About The Author

Skiers på Facebook

Sponsors

Skiers på Instagram

Seneste videoer

Loading...