fbpx

Vælg side

Dansker i samarbejde med verdens mest anerkendte skilæreruddannelser

Dansker i samarbejde med verdens mest anerkendte skilæreruddannelser

Den danske skiekspert Anders Olesen og virksomheden Skiinstruktør.dk har lavet et unikt samarbejde med Tirol Skilærerforbund, hvor de i fælleskab hjælper danskere med at uddanne sig til skiinstruktør, og efterfølgende arbejde en vinter i en skiskole i Østrig.

Anders fortæller: ”Efter gymnasiet endte jeg selv med at tage til Østrig, hvor jeg uddannede mig til skiinstruktør og arbejdede en sæson i skiskolen i St. Anton – faktisk blev det til næsten 4 sæsoner i Østrig, 1 i skiskolen i New Zealand og et par sæsoner i Argentina. 
Jeg fik selv hjælp til uddannelse og jobbet af danske Jens Borgnæs som er bosat i St. Anton, og de efterfølgende sæsoner hjalp jeg en masse bekendte med at komme til Østrig, hvor de både tog den østrigske skilæreruddannelse og fik et job i skiskolen sammen med mig”.  

Skiinstruktør.dk tilbyder en samlet sæsonpakke, og finder det perfekte match mellem skiskole og kommende skiinstruktør. Her arrangeres der introforløb i Danmark, transport til Østrig, forberedelseskursus på dansk med Danmarks bedste skiinstruktører, og efterfølgende den østrigske skilæreruddannelse niveau 1. Herudover er det også muligt at tage en sæson i Japan, Canada, Norge eller Sverige.

Når man er igennem uddannelsen med Skiinstruktør.dk, så bliver man transporteret til den destination, hvor man skal arbejde i en skiskole og tilbringe vinteren. Her sørger de for, at boligen er klar og skiskole vil afvikle et introforløb, så man lærer skiområdet og sine nye kollegaer at kende, og er helt klart til de første skiskolegæster.

Anders Olesen har selv den højeste skiinstruktøruddannelse, et stort international skinetværk og 8 års erfaring som sekretariatschef for den danske skilæreruddannelse. Baggrunden for samarbejdet med Tirol Skilærerforbund er den tid Anders selv tilbragte som skiinstruktør i Østrig, og de venskaber som den dag i dag stadig holder ved. Mange af Anders gamle kollegaer og venner er nu skiskolechefer, trænere i skilærerforbundet og meget aktive i den alpine skisport i hele verden.   

Han fortæller; ”Det var nogle helt unikke år, hvor jeg fik venner for livet, blev en rigtig dygtig skiløber og lærte rigtig meget omkring det at have et arbejde, da man jo fra første dag bliv sat i gang og på daglig basis enten har enkelt elever eller grupper, som man er ansvarlig for at give nogle gode dage”
Via samarbejdet med Ruby Rejser som er eksperter i rejser har Skiinstruktør.dk et helt unikt kendskab til de forskellige lande, kulturerne, arbejdsmuligheder, transport osv. Ruby Rejser er selvfølgelig også en sikkerhed for kunderne, da de er medlem af rejsegarantifonden.

Udover verdensklasse skiløb, så byder en sæson skiinstruktør også på sjov og ballade, og der vil bestemt være mulighed for afterski med vennerne, og Tirol bestemt værd at udforske f.eks. en dag i Innsbruck eller et besøg i mange af de andre skiområder. Der er hellere ikke længere hjem end, at man kan tage et par fridage og så komme hjem til familien og venner i Danmark.

Læs mere på https://skiinstruktor.dk/

Om forfatteren

Sponsors

Skiers på Facebook

Seneste videoer

Indlæser...