Select Page

Verbier

Verbier

Verbier ligger i området Les 4 Vallées (www.4valles.ch) og udgør sammen med de mindre områder La Tzoumaz, Nendaz, Veysonnaz og Thyon over 450 km. pister og et næsten uendeligt antal ruter til den, der ønsker udfordringer i off-pisten.
Den letteste vej til de forskellige resorts er med fly til Geneve og derefter tog direkte fra lufthavnen videre mod Martigny (mod La Tzoumaz og Verbier via lokaltog og bus) eller Sion (mod Nendaz samt Veysonnaz og Thyon med bus). Den lette adgang betyder, at man reelt kan lette fra Kastrup om morgenen og med lidt held stadig nå at få gang i stængerne, inden lifterne lukker.

Mange danskere har måske stadig den opfattelse, at skiløb i Schweiz er lig med unaturligt høje priser og snobbede damer i minke. Disse fordomme vil kun blive gjort til skamme, vover jeg at påstå, hvis man drager mod Les 4 Vallées. Afhængig af hvilken by i området, man vælger, kan alle skalaer klares rent økonomisk. Det eneste, der reelt koster er liftkortet, men her er vi på samme niveau som f.eks. Les 3 Vallées i Frankrig (Val Thorens); en uge til hele området koster ca. 1500 kr.
Til gengæld undgår man i Schweiz de franske betontilstande og får en blanding af den østrigske hygge og franske højalpinisme, blandet med lidt stolt schweizisk særegenhed.

About The Author

Skiers på Facebook

Sponsors

Skiers på Instagram

Seneste videoer

Loading...